Celler er kroppens byggesten Alle levende organismer består af celler, der er små levende enheder afgrænset af en membran fra omverdenen. De simpleste former for liv består kun af en enkelt celle. Til gruppen af encellede organismer hører blandt andet bakterier, mikroalger og amøber.
Hvad er egentlig en celle?
Cellen er den mindste bestanddel, der er klassificeret som værende levende i en biologisk organisme. Navnet celle kommer af det latinske cella, og betyder et lille rum. Cellen er typisk mellem 1 og 100 mikrometer lang og kan derfor kun ses i et mikroskop.
Hvad er en celles opgave?
Om forløbet – Vi har billioner af celler, og de har et utal af arbejdsopgaver i kroppen. De sørger for at transportere oxygen rundt i kroppen. De laver energi, så vi kan leve, og hver eneste celle rummer vores genetiske kode i form af DNA. I dette forløb skal I lære om forskellige celletyper, organellernes funktioner m.m.
- I udgangspunktet er alle vore celler ens, men de er alligevel specialiserede i at udføre helt bestemte opgaver.
- Ved at arbejde med modeller og animationer skal I lære om cellernes mange arbejdsopgaver i kroppen og om, hvorledes cellerne deler sig ved mitose og meiose.
- I skal også lære om kønnet og ukønnet formering og om osmose.
Find forløbet “Cellernes funktion” på Alineas portal ved at klikke her
Hvilke 3 typer celler findes der?
Anatomi – Traditionelt skelner man mellem to typer af celler: eukaryoter og prokaryoter, Prokaryoter er encellede organismer, mens eukaryoter kan leve encellet eller indgå i flercellede organismer. Der er en række forskelle i de to celletypers anatomi, Evolutionært menes prokaryoterne at være opstået før eukaryoterne, og prokaryoterne fremstår mere primitive end eukaryoterne.
Hvad er en celles cytoplasma?
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem, Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Dyrecellens organeller: 1. Nucleolus,2. Cellekernen,3. Ribosomer,4. Vesikel,5. Det ru endoplasmiske reticulum.6. Golgiapparatet,7. Cytoskelettet,8. Det glatte endoplasmiske reticulum.9. Mitokondrie,10. Vacuole,11. Cytosol,12. Lysosom,13. Centriole,14. Cellemembran,
| Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den, |
table>
LCCN : sh85035251 GND : 4129692-8 BNF : cb12045866m (data) DSD : cytoplasma
Hvad er celler og væv?
Celler af samme type findes ofte samlet i stort antal i det, der kaldes væv, og forskellige væv indgår i kroppens organer. Koordineringen af cellernes arbejde styres af nervesystemet og forskellige signalstoffer, fx hormoner. En del af kroppens væv er i stand til at forny sig gennem hele livet.
Er der DNA i alle celler?
Denne underside udgør første del af teorien for Biotech Academys materiale om Moderne genteknologi, Genteknologi gør det muligt at ændre i generne. Men hvad er gener, og hvordan styrer de cellerne? En vigtig forklaring findes i genernes kodning som DNA og i de cellebiologiske mekanismer, der tænder og slukker for generne,
- DNA og gener: Cellernes sprogkode Alle organismer på Jorden styres biologisk af deres gener – en særlig kode bygget op i lange DNA-dobbeltstrenge.
- DNA kan beskrives som et simpelt fire-bogstavsalfabet, der kan bruges til at skrive ord (generne), og DNA kan forstås ens på tværs af de forskellige livsformer, for eksempel bakterier, fugle, mennesker og svampe! Hvorfor gener? Hele meningen med generne er, at de skal bruges som instruktion til dannelsen af forskellige proteiner,
Hvert gen koder for et protein, og det er proteinerne, der udfører de vigtige opgaver i cellerne. De omdanner stoffer, giver signaler og struktur i cellerne blandt meget andet. Det er på den måde, generne er afgørende for vores biologiske udvikling og arv. Figur 1. De fire forskellige baser i DNA-nukleotiderne. Adenin, cytosin og guanin bruges også i RNA, hvorimod thymin erstattes af en anden base, guanin (G). Det er kun deres forskellige indbyrdes rækkefølger i DNA-kæden, der afgør hvilket protein, de vil kode for.
I princippet kunne man tage en elefants DNA, bytte rundt på nukleotiderne og få det samme DNA som i en mus! Forskellen på nukleotiderne er de kemiske grupper kaldt baserne (figur 1). Hver eneste celle indeholder som udgangspunkt alt det DNA, en organisme skal bruge, og det kan være store mængder! Menneskets DNA består af tre mia.
nukleotider fordelt i 23 par af kromosomer, I udstrakt tilstand ville det være hele to meter langt. Kromosomernes tætte sammenrulning gør det dog muligt at rumme den store information inde i de mikroskopiske cellers kerner. For at vise hvor et gen starter og slutter i DNA’et, bruges bestemte sekvenser af nukleotiderne.
Ud over disse proteinkodende gener deltager de øvrige DNA-områder i den vigtige regulering af generne. En organismes samlede mængde gener (genom) rummer nemlig mange forskellige funktioner, der bestemt ikke er lige fordelagtige for alle dens celler hele tiden, og generne skal derfor reguleres. Det er blandt andet derfor vi ikke danner øjenpigment i tungen, selvom alle cellerne bærer de samme gener.
Kræft kan også opstå, når nogle bestemte geners regulering forstyrres.
Hvor findes der celler i kroppen?
Alle kroppens indre og ydre lag er dækket af et cellelag bestående af epitelceller. Disse lag varierer i tykkelsen, alt efter hvor i kroppen de er. I huden består epitelet af mange cellelag, mens det i tarmene kun består af et lag. Epitelceller danner også kirtler.
Hvad er den største celle i kroppen?
er muskelceller langstrakte, de er samlet i bundter og udgr vores muskler, de er specialiserede til at kunne trkke sig sammen, s vi kan bevge vores lemmer. de rde blodlegemer er sm runde meget fleksible celler, som flyder frit i blodplasma, de er specialiserede til at binde og afgive ilt og kuldioxid. nervecellerne er lange og vidtforgrenede, de er specialiserede til at kunne sende elektriske impulser Hudcellerne er ttstillede og robuste s de beskytter os mod omgivelsernes pvirkning
I mennesket er den strste celle man kender kvindens gcelle, den er ca.0,2 mm i diameter og netop synlig med det blotte je. De mindste celler er mandens sdceller og de lngste celler er nerveceller, de kan blive op til 1 meter lange. Her under kan du se nogle eksempler p, hvor forskellige celler i mennesket kan se ud (epithelceller = hudceller).
- Cellerne har bla.
- Brug for nring og ilt for at kunne leve.
- Nringen fr de fra den mad vi spiser og ilten fra luften vi indnder.
- I vores fordjelsessystem fres nringen over i blodet og bliver frt rundt til hver enkelt celle i kroppen.
- I lungerne kommer ilten over i blodet og bliver ligeledes frt rundt til hver enkelt celle.
Inde i cellerne omdannes nringsstofferne ved hjlp af ilt til energi. Som affaldsstoffer ved processen dannes kuldioxid og vand.
Hvad er der i en celle kerne?Cellekerne – Wikipedia, den frie encyklopædi Tegning af cellekernen og det, (1) (2) (3) Kerneporer (4) (5) (6) Cellekernen (7) (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens : 1.2. Cellekernen 3.
i arvematerialet udgør cellens, Cellekernens funktion er at udtrykke og beskytte arvematerialet og kontrollere cellens aktivitet ved at regulere, også kaldet genekspressionen. Cellekernen udgør derfor cellens kontrolcenter. Cellekernen afgrænses fra cellens af kernemembranen (nukleolemma), en dobbeltmembran, der omslutter hele organellet.
og små molekyler kan frit passere kanalerne ved, Cellekernens indre kaldes nukleoplasma og rummer forskellige strukturer, der består af proteiner, RNA og kromatindele. Den mest kendte af disse strukturer er (nukleolus), der er involveret i dannelsen af, Hvad laver celler i kroppen?Kroppens celler – Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hvilket stof er der mest af i en celle?Vand udgør i alt ca.70 % af de fleste cellers volumen. I cytoplasma findes en opløsning af mange forskellige stoffer, bl. Hvor i cellen dannes der energi?Mitokondrie – Mitokondriet kaldes cellens “energifabrik”, da det er i dette organel, cellen får størstedelen af sin energi fra i form af ATP. ATP dannes gennem respirationsprocessen, som opdeles i tre dele: Glykolysen, citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden.
Muskelceller skal bruge meget energi og dermed mange mitokondrier, når musklen bevæger sig. Røde blodlegemer indeholder ingen mitokondrier, da de ikke danner energi ved respirationsprocessen men derimod kun vha. glykolysen. Du kan se en video om respiration og fotosyntese her, Figur 1. Mitokondriet. Mitokondriet kaldes cellens energifabrik, da det er her, der dannes energi i form af ATP via respirationsprocessen. Hvad består en cellekerne af?Cellekernens opbygning – Cellekernen er en struktur, der findes i eukaryote celler, Cellekernen indeholder eukaryote cellers kromosomer, som består af DNA, Cellekernen har også et kernelegeme, som medvirker til produktionen af rRNA. rRNA er en speciel type RNA, der findes i ribosomer, Her kan du se et diagram over cellekernens opbygning: Kilde: Mariana Ruiz LadyofHats / public domain, Hvor mange gener er der i hver celle?“Det ligger i mine gener”, siger vi ofte, når vi taler om os selv. Og det er sandt, for generne udgør en del af vores DNA, altså vores arvemasse, som er det, der bestemmer, hvorfor vi bliver, som vi bliver. Altså hvorfor nogle bliver høje, andre lave, hvorfor nogle har brune øjne, andre blå øjne, hvorfor nogle tager på, bare de ser en vingummi, og andre kan drikke piskefløde, uden at tallene på badevægten flytter sig en tøddel.
Og lidt flere tal på bordet giver nok også en god forklaring på, hvorfor det – selv om vi befinder os i 2014 – ikke er helt lige til at ryste svarene ud af ærmet: Mennesket indeholder nemlig mindst 250 forskellige typer celler. Hver eneste celle indeholder identisk DNA med 21.000 gener, og for hvert gen kan der afkodes fra et til mange forskellige proteiner. En typisk menneskecelle producerer derfor mindst 100.000 forskellige proteiner i varierende mængder. Endelig består menneskets krop af – hold fast – mindst 300 billioner celler. Om cellerne er hudceller, muskelceller, fedtceller, hårceller, hjerneceller, leverceller etc. afhænger af, hvilke proteiner de producerer og af samspillet imellem disse proteiner. Proteiner har derfor også stor betydning for, om vi bliver syge. Er der cytoplasma i alle celler?Cytoplasma dækker over alt inde i cellen med undtagelse af cellekernen. Hvad gør væv?Væv, i anatomien en samling af forskellige celletyper, der udgør en funktionel enhed: Eksempelvis er hud et værn mod omverdenen og fungerer som varmeveksler; muskler udfører mekanisk arbejde, fx bevægelse af kroppen; fedtvæv er et energidepot; knoglevæv fungerer som vægtstænger for muskler, beskytter andet væv, er depot for calcium og sæde for blodcelleproduktion; og bindevæv danner bl.a. Hvad hedder væsken mellem celler?Cellens opbygning – Selvom celler kan have forskellige funktioner og udseende, er de overordnet opbygget på samme måde. Hver celle er omgivet af en tynd hinde, som kaldes en cellemembran, Cellemembranen har til opgave at kontrollere, hvad der passerer ind og ud af cellen. Figur 1. Celler er ofte små. De fleste celler er meget små. Der kan være omkring 1 million celler på et knappenålshoved. Hvis du slår et råt æg ud i en skål, flyder blommen ikke ud i æggehviden. Æggeblommen er en celle, og den er holdt sammen af en tynd hinde – nemlig cellemembranen. Figur 2. Æggets opbygning. Æggeblommen er omkranset af en cellemembran, som gør, at æggeblommen ikke flyder ud i æggehviden. Størstedelen af cellens indre består af en væske, der kaldes cytoplasma, I cytoplasmaet kan der være forskellige organeller, Organeller er små, afgrænsede strukturer, der varetager bestemte funktioner i cellen. Ligesom vi har afgrænsede organer i kroppen, har celler organeller. Hvilke organeller der er i en celle kommer an på, hvilken celletype det er. Et eksempel på et organel er grønkorn i planteceller, hvori fotosyntesen sker. Et vigtigt organel, som de fleste eukaryote celler indeholder, er mitokondriet, Her får cellen meget af sin energi fra. Derfor kaldes mitokondriet også for “cellens energifabrik”. Cellen bruger energien til udføre sine forskellige arbejdsopgaver. Figur 3 viser, hvordan et mitokondrie ser ud. Nogle celler indeholder få mitokondrier, mens andre indeholder rigtig mange. Figur 3. Mitokondriet. Mitokondriet er et organel i cellen, hvor energiproduktionen sker. Figur 4. Cellens opbygning. Cellen er omgivet af en cellemembran. Cellens indre består af cytoplasma, og i denne væske kan der være organeller som mitokondrier. Midt i cellen kan der være en cellekerne, hvori DNA er. Dyr har et stort aktivitetsniveau, og derfor har dyreceller brug for mange mitokondrier for at kunne danne meget energi. Hvad er det mindste organ i kroppen?Kroppens organisering – Kroppen har mange niveauer af strukturelle organisationer. Det første og mest “simple” niveau i hierarkiet er det kemiske niveau, På dette niveau findes der atomer – den mindste del af et grundstof – som kan kombineres og dermed forme molekyler, såsom vand og proteiner.
Hos de mest simple levende væsener, f.eks. bakterier som er encellede organismer, stopper hierarkiet her. Men hos komplekse organismer, som os mennesker, er det næste niveau vævet, Hvad er DNA lavet af?DNA’s struktur – I pindemodellen (til venstre) af DNA ses, at de baseparrede cykliske ringsystemer, der udgør den centrale del af DNA-strukturen, ligger oven på hinanden som trappetrin i en vindeltrappe. Fosfaterne og sukkerdelen vender ud mod omgivelserne. Brint er ikke tegnet med.
Nukleotiderne består af en sukkerdel, deoxyribose, hvortil der er bundet en fosfatgruppe og en kvælstofholdig cyklisk base. Sukkergrupperne er bundet sammen med fosfatgrupperne, og denne sukker-fosfat-kæde udgør “rygraden” i DNA-strengen. DNA får derved en polaritet, dvs.
I Watson og Cricks model snor de to DNA-strenge sig om en fælles akse i en højredrejet dobbeltspiral-struktur ( dobbelthelix ), kun holdt sammen af relativt svage hydrogenbindinger mellem baserne. Parringen af baser i denne dobbeltspiral foregår således, at A altid er bundet til T, og at G altid er bundet til C.
De to DNA-strenge er antiparallelle, dvs. at de løber modsat hinanden, således at en 5′.3′ DNA-streng baseparrer med en 3′.5′ DNA-streng. Baseparrene er lokaliseret i centrum, og sukker- og fosfatgrupperne snor sig langs ydersiden, således at diameteren af dobbeltspiralen er 2 nm.
Selv om baserne i nukleotiderne vender ind mod centrum af dobbeltspiralen og så at sige er skjult i molekylets midte, er det muligt for proteiner at opnå kontakt med baserne gennem de to kløfter i DNA-molekylet. Dette muliggør en samvirken mellem en nukleotidrækkefølge i DNA og forskellige specifikke DNA-bindende proteiner, som genkender denne rækkefølge.
‘afslappet’). I cellen er DNA ofte snoet endnu mere, hvilket resulterer i, at hele dobbeltspiralen snor op omkring sig selv ( supersnoning ). Det svarer til en elastik, som bliver snoet for meget og krøller sammen i en mere kompleks struktur. Snoningen af DNA i cellen foregår vha.
basepar DNA, svarende til ca.2 m DNA. Da kernen i en menneskecelle typisk er ca.1 / 100 mm i diameter, må DNA nødvendigvis pakkes sammen i en meget kompakt struktur sammen med proteiner, kromatin, DNA er først viklet op omkring nogle små, ofte kugleformede proteiner, histoner, Hvad er DNA og RNA?Hvordan er DNA og RNA opbygget? – DNA og RNA er nukleinsyrer, som består af kæder af nukleotider (som er de grundlæggende byggesten). Bindingerne mellem nukleotiderne er såkaldte kovalente bindinger, og disse er relativt stærke. Hver nukleotid-byggesten består af tre enkeltdele:
Figur 2. De fire forskellige baser A, C, G og T, der indgår i DNA. Desuden basen U der indgår i RNA i stedet for T. DNA er opbygget som et dobbeltmolekyle, hvor to strenge (polynukleotid-kæder) snor sig om hinanden i en højresnoet dobbeltspiral (dobbelthelix). De to strenge holdes sammen af svage hydrogenbindinger mellem baserne, hvor basen A altid baseparrer med T, og G altid baseparrer med C. Den dobbeltstrengede DNA-kæde kan dog adskilles ved høj temperatur til to enkeltstrengede komplementære DNA-strenge. Dannelse af en DNA-streng (og en RNA-streng) foregår altid ved phosphatgruppen, der sidder på 5´ (“5 mærke”) positionen i kulhydratringen i det nukleotid, der skal indbygges. Phosphatgruppen binder til den voksende streng via OH-gruppen, der sidder på 3´ (“3 mærke”) positionen jf. figur 3. De to strenge i et DNA-molekyle er dannet i hver sin retning og er derfor antiparallelle. En celles DNA har en samlet længde på ca.2 meter.
figur 3, Histonerne og deres funktion i regulering af gener uddybes i artiklen “Biologiske mekanismer i kræft”. Figur 3. DNA bestående af de fire baser danner en dobbelthelix. Den samlede struktur er et kromosom. Det ses, hvordan DNA-baserne parrer sig to og to. Adenin parrer med thymin, og guanin parrer med cytosin. En DNA-bases “makker” kaldes den komplementære base. Hvor kommer DNA fra?DNA findes især i cellens kerne. Men der findes en anden form for nukleinsyre – RNA – i cellens cytoplasma. Watson og Crick foreslog, at RNA må kopiere dna-informationen inde i kernen og transportere den ud i cellens cytoplasma, hvor proteinerne dannes.
Først dannes der nogle specielle RNA-molekyler, som kaldes messenger-RNA (budbringer-RNA, mRNA). De dannes ved en proces, der kaldes transkription, hvor dna “omskrives” til RNA. I cytoplasmaet bliver messenger-RNA-koden oversat til aminosyrer. Den proces kaldes translation.
De kan katalysere kemiske reaktioner, dvs. få reaktionerne til at foregå. Sådanne RNA-molekyler kaldes ribozymer. Det var en overraskelse for forskerne, at visse RNA-molekyler kunne fungere som enzymer. I mange år var det nemlig en helt grundlæggende forestilling i biologien, at kun proteiner kunne være enzymer og katalysere kemiske reaktioner.
De kan binde sig til messenger-RNA-molekyler og på den måde forhindre translationen – altså forhindre at der faktisk bliver dannet proteiner ud fra messenger-RNA-molekylerne. En anden gruppe RNA-molekyler, kaldet siRNA (small interfering RNA-molekyler) kan på lignende måde regulere geners aktivitet. Hvad består en plante celle af?« Back to Glossary Index Alle planter (som blomster, træer, planter og frugter) er opbygget af planteceller. Planteceller er omgivet af en cellemembran og en cellevæg, og de indeholder forskellige organeller som mitokondrier og grønkorn, Grønkorn er altså organeller i planteceller, og de kaldes også for kloroplastre,
I en plantecelle kan der være mellem 20-100 grønkorn. På Figur 1 ses planteceller og grønkorn fra et blad forstørret op med et lysmikroskop. Grønkornene ses som små grønne cirkler. Figur 1: Et blad er opbygget af planteceller, og planteceller indeholder grønkorn, som gør bladet grønt. Den forstørrede cirkel viser rigtige planteceller fra en vandpest set igennem et lysmikroskop. Hvad er en ru er?Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er regionernes og byernes stemme i Den Europæiske Union (EU). Det repræsenterer lokale og regionale myndigheder i hele EU og rådgiver om ny lovgivning, som har virkninger for regioner og byer (70 % af al EU’s lovgivning). Hvordan er en cellekerne opbygget?Cellekernens opbygning – Cellekernen er en struktur, der findes i eukaryote celler, Cellekernen indeholder eukaryote cellers kromosomer, som består af DNA, Cellekernen har også et kernelegeme, som medvirker til produktionen af rRNA. rRNA er en speciel type RNA, der findes i ribosomer, Her kan du se et diagram over cellekernens opbygning: Kilde: Mariana Ruiz LadyofHats / public domain, Hvad er der inde i en cellekerne?Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Cellekernen (eller nukleus ) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler, I de fleste pattedyrceller måler den mellem 5 og 10 mikrometer (μm) i diameter. Cellekernen indeholder det meste af cellens arvemateriale. Arvematerialet er ordnet som lange kæder af DNA -molekyler, der er snoet omkring histon -proteiner som kromatin,
Kernemembranens indre overflade er dækket af den nukleære lamina, som udgør et afstivende, filamentøst gitter. Genekspression og vedligeholdelse af kromatinet kræver transport af store molekyler, bl.a. proteiner og RNA, gennem porer i cellemembranen. Disse porer krydser begge lag og udgør en kanal, gennem hvilken store molekyler kan passere ind og ud ved aktiv transport. |