Hvad Er Normalt Blodtryk For 70 Rig?

Hvad kan undersøgelsen vise? – Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). De to tal på blodtryksmåleren skrives: 120/80 (udtales: 120 over 80). Blodtryk er meget individuelt. Et normalt blodtryk for en person mellem 18-80 år ligger omkring 120-135/70-85. For personer over 80 år ligger det 130-145/85. Skema:

Alder	Normalt blodtryk systolisk	Normalt blodtryk diastolisk
18-80 år	120-135	70-85
Over 80 år	130-145	85

Hvis du har diabetes, skal dit blodtryk ligge på 130/80. Hvis dit blodtryk ligger på 135/85 eller derover, kan det være for højt. Der er ingen skarp grænse mellem et normalt og et forhøjet blodtryk.

Hvorfor stiger blodtrykket når man bliver ældre?

Det systoliske og diastoliske blodtryk – Blodtryk angives med to tal som for eksempel 140/90 og udtales: 140 over 90. Blodtrykket måles i en enhed, der hedder mmHg (milimeter kviksølv). Grænseværdierne for et normalt blodtryk er som sagt 120/80. Det første tal er det systoliske blodtryk og er dette på 120 eller derunder, anses det som værende normal.

Har du derimod et systolisk blodtryk på over 140, betyder dette typisk, at du har,
Ligger dine systoliske værdier mellem 120 og 140, er du i farezonen for at udvikle forhøjet blodtryk og det anbefales derfor, at du får lavet regelmæssige målinger af dit blodtryk -enten ved hjemmetest eller hos din læge.

Er du, er det normalt, at dit blodtryk er en smule hævet i forhold til normalt. er når dit systoliske blodtryk er under 100 mmHg. Det diastoliske blodtryk skal ligge på 80 eller derunder for, at man anser det som normalt. Har du en måling på 90 eller derover, anses det som et forhøjet blodtryk.

Ligger dine diastoliske værdier mellem 80 og 90 er du i farezonen for at have forhøjet blodtryk, og det anbefales igen, at du søger egen læge for at få kontrolleret dit blodtryk.
I takt med at vi bliver ældre, oplever mange at deres blodtryk også stiger.
Det sker da vores pulsårer bliver stivere og mindre eftergivelige.

I 70 års alderen er det derfor ikke unormalt at have et systolisk blodtryk på omkring 150.

Er et blodtryk på 160 farligt?

Hvad er grænseværdierne for normalt og forhøjet blodtryk? –

Normalt blodtryk er under 140/90 mmHg. Dog hvis du har sukkersyge (diabetes), bør du have blodtryk under 135/85. Let eller moderat forhøjet blodtryk er mellem 140/90 og 160/100. Behandling med medicin kan i den situation komme på tale, hvis personen har andre risikofaktorer. Tydeligt forhøjet blodtryk er over 160/100. I den situation vil behandling med medicin sædvanligvis komme på tale. Højt blodtryk kan være forhøjelse af kun det systoliske blodtryk f.eks.170/70 mmHG. Forhøjelse af kun det diastoliske blodtryk f.eks: 130/104 mmHg. Eller forhøjelse af begge blodtryk f.eks.170/110.

Hvad må man ikke spise når man har for højt blodtryk?

Kød, fedt og mælkeprodukter kan øge risikoen for hjerte- og karsygdom. Hvis du har forhøjet blodtryk, bør du desuden spise mindre salt, og ikke spise lakrids dagligt. Kosten skal være varieret og sat sammen, så den indeholder meget frugt, grøntsager og fisk, og mindre fedt og mindre kød og mælkeprodukter.

Kan man mærke hvis man har for højt blodtryk?

Sådan fungerer hjertet – Hjertet er en muskel, som er delt i en højre og en venstre halvdel. De er hver især igen delt i et forkammer, kaldet atrium, og et hjertekammer, kaldet ventrikel. De er altså fire kamre. Hjertet er opbygget af to adskilte pumper. Højre hjertehalvdel, også kaldet lungekredsløbet eller det lille kredsløb, markeret med blåt, og den venstre hjertehalvdel, også kaldet det systemiske kredsløb eller det store kredsløb, her markeret med rødt.

Det systemiske kredsløb pumper blodet gennem kroppen. Dette sker ved, at hjertet trækker sig sammen og pumper iltet blod via arterier til kroppens organer. I kroppen afgives ilten, og det iltfattige blod transporteres via venerne tilbage til hjertet. Ved hjælp af lungekredsløbet pumpes det iltfattige blod fra hjertet ud til lungerne.

Her bliver blodet iltet, når du trækker vejret. Når blodet herefter løber tilbage til hjertet, er det klar til at transportere ilt ud i kroppen – og kredsløbet kan begynde forfra. Blodet pumpes ud i kroppen, ved at hjertet trækker sig sammen. Først trækker forkamrene sig sammen og presser blodet ud i hovedkamrene, som derefter trækker sig sammen, og pumper blodet ud i hovedpulsåren (aorta) og videre ud i kroppen.

Hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej.
Denne fase kaldes systolen,
Efter sammentrækningen slapper hjertet af, hvorved hjertet fyldes med blod.
Blodet strømmer fra kroppen og lungerne til hjertet og suges fra hjertets forkamre ind i hovedkamrene.
Denne fase kaldes diastolen,
Blodtrykket angiver, hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet.

Når du får taget blodtryk, måles det systoliske blodtryk (‘det høje’) og det diastoliske blodtryk (‘det lave’). Blodtrykket måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmHg), og de to blodtryksmål angives som for eksempel 110/70 (udtales: 110 over 70).

Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men faktum er, at det kun sjældent giver symptomer.
Symptomer kan være hovedpine, træthed, samt unormal forpustethed og ved anstrengelse.
Alle kan få sygdommen, men den er mest udbredt hos ældre.
Det er meget sjældent, at der findes en egentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Der kan findes sygdom i nyrerne, binyrerne, forsnævringer i nyrepulsårerne eller, som kan være årsag til et forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle. Hvis en af dine forældre eller begge forældre har forhøjet blodtryk, har du en øget risiko for også at få det.

Hvis dette er tilfældet, er det en god ide at også på de øvrige i familien. Hvordan måles blodtrykket? Blodtrykket måles ofte hos lægen i konsultationen, når du har siddet og hvilet i 5 minutter. Blodtryksmanchetten, som sættes om overarmen, pustes op ved hjælp af en lille ballon, så manchetten strammer lidt om armen.

Manchetten er forbundet med et blodtryksapparat, hvor trykket i manchetten kan aflæses. Lægen vil normalt flere gange gennem nogen tid. Nogle gange vil lægen også gerne have målinger uden for konsultationen. Det kan foregå med et automatisk bærbart blodtryksapparat og en manchet.

Blodtryksapparatet sættes på i konsultationen og bæres i et døgn i vante omgivelser. Dette kaldes døgnblodtryksmåling. En anden metode til at måle blodtrykket uden for konsultationen sker ved, at lægen beder dig måle dit blodtryk med et halvautomatisk blodtryksapparat. Du skal selv placere blodtryksmanchetten på armen og selv aktivere blodtryksapparatet for at foretage en måling.

Dette kaldes,

Hvad er “hvid kittel”-blodtryksforhøjelse?
Hos enkelte personer bliver blodtrykket ved med at være forhøjet, hver gang det bliver målt hos lægen, men når det måles uden for konsultationen, er blodtrykket normalt.
Dette fænomen kaldes “hvid kittel”-blodtryksforhøjelse eller konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse, altså blodtryksforhøjelse, som er forårsaget af besøget hos lægen.
Konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse skal ikke behandles, da blodtrykket jo er normalt største del af tiden, og der derfor ikke er påvirkning af organerne.
Blodtrykket skal kontrolleres årligt, da vi ikke ved, om nogle af de personer, der har konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse, med tiden udvikler reelt forhøjet blodtryk.
Undersøgelse af din risikoprofil

Lægen beder om oplysninger om tidligere sygdomme hos dig og din nærmeste familie.
Desuden vil lægen spørge om dit helbred, om du ryger, om du drikker alkohol, om du indtager store mængder salt eller lakrids.
Lægen vil spørge, om du motionerer.
Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse af dig og vil desuden tage for at bestemme dit,, blodprocent, blodsalte, og nyreblodprøve (kreatinin).
Lægen vil undersøge for æggehvidestoffer.
Lægen vil tage et,
I nogle tilfælde vil lægen vurdere, at der skal foretages en nyrescanning (renografi), ultralydsscanning af hjertet () og en undersøgelse af øjnene (oftalmoskopi).

Alle disse oplysninger bruger lægen til at bestemme din risikoprofil, som sammen med dit forhøjet blodtryk danner et grundlag for start af behandling.

Kan man tage sit blodtryk liggende?

Vigtigt at kende sit blodtryk – Selv om blodtrykket er målt og fundet normalt år tilbage, er der ingen garanti for, at man ikke i den mellemliggende periode har udviklet forhøjet blodtryk. Voksne personer bør have målt deres blodtryk med 1-2 års mellemrum. Er blodtrykket forhøjet, bør det naturligvis måles oftere. Hvis patienten er arveligt belastet, og/eller der er tilfælde med tidlige hjerte-kredsløbs-sygdomme hos personer under 60 år, er det endnu vigtigere at sikre, at man kender sit blodtryk. Behandlingsmål Målet er, at blodtrykket er < 140/90 mm Hg. Ved diabetes mellitus og ved nyrefunktionsnedsættelse bør blodtrykket være < 130/80 mm Hg (2). Måleomstændigheder I liggende stilling er det systoliske blodtryk ca.8 mm Hg højere, og det diastoliske blodtryk er ca.5 mm Hg lavere end i siddende stilling. Blodtryk måles sædvanligvis i siddende stilling efter 5-10 minutters hvile. Ved målingen skal overarmen med blodtryksmanchetten være i niveau med hjertet, og underarmen skal hvile og understøttes. Inden blodtrykket måles, sikres pulsens regelmæssighed. Er den uregelmæssig, kan det vanskeliggøre blodtryksmålingen (4). Første gang patienten skal have målt blodtryk, skal det først måles på den ene arm, derefter to blodtryk på den anden arm og endnu ét på den første arm. Ved forskel i gennemsnit på > 20 mm Hg systolisk eller 10 mm Hg diastolisk anvendes armen med det højeste gennemsnit fremover (5). Der bør foretages 2-3 målinger. Manchetstørrelse Hvis armens omkreds er > 35cm, anvendes stor manchet, 15 x 43 cm. Hvis armens omkreds er 25-35 cm, anvendes normal manchet, 12 x 35 cm. Er armens omkreds 20-25 cm, anvendes lille manchet, 9 x 28 cm (5). Hos ældre og patienter med diabetes mellitus bør blodtrykket også måles i stående stilling for at afsløre eventuelt ortostatisk blodtryksfald.

Hvornår skal man have blodtryksmedicin?

Revisionsdato: 24.04.2023 Hjerteforeningen vurderer, at ca.1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, og 1/3 af dem har forhøjet blodtryk uden at vide det. Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt? Når blodtrykket konstant er for højt, bliver blodet presset igennem blodårerne med et højere tryk end normalt.

Blodprop i hjernen/hjerneblødning Blodprop i hjertet Hjertesvigt Kredsløbsforstyrrelser i benene Påvirkning af nyrerne.

Når det høje blodtryk sænkes, bliver denne risiko betydeligt mindre. Det er derfor vigtigt at få behandlet forhøjet blodtryk så hurtigt og effektivt som muligt. Kan jeg mærke, hvis mit blodtryk er forhøjet? Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men sådan er det desværre sjældent. Langt de fleste mærker ingenting. De, der kan mærke at deres blodtryk er forhøjet, får fx:

Hovedpine Træthed Svimmelhed Unormal forpustethed Hjertekramper, hvis de anstrenger sig.

Har du nogle af disse symptomer, er det en god idé at finde ud af, om de skyldes, at du har forhøjet blodtryk. Hvordan finder jeg ud af, om jeg har forhøjet blodtryk? Det bedste, du kan gøre, er at få målt dit blodtryk hos din læge. Så er du sikker på, at det bliver gjort rigtigt, og at du hurtigt kan få behandling, hvis det er nødvendigt.

Din alder og evt. anden sygdom har indflydelse på, hvor højt dit blodtryk må være. Man måler et højt og et lavt blodtryk ved en blodtryksmåling. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). De to blodtryksmål angives for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80). Et normalt blodtryk hos en voksen skal ligge under 140/90.

Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det kontrolleret hvert halve år. Behandling Hvis lægen vurderer, at du har for højt blodtryk, vil du i første omgang blive opfordret til at ændre din livsstil.

Overvægt, rygning og for lidt motion øger risikoen for forhøjet blodtryk.
Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at undgå forhøjet blodtryk,
Hvis ændring af din livsstil ikke har hjulpet efter et stykke tid, skal du behandles med medicin.
Hvis dit blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen give dig medicin med det samme, og samtidig evt.

opfordre dig til at ændre livsstil, Dit blodtryk er som regel godt behandlet, når det er under 140/90. Når det er tilfældet, så har du stort set lige så lille risiko som alle andre for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Mål for behandling af forhøjet blodtryk

Målet er, at få blodtrykket ned under 140/90 Har du diabetes, bør blodtrykket behandles, så det kommer ned under 130/80 Ved nyresygdom bør blodtrykket også behandles, så det kommer ned under 130/80.

Se også Hjemmemåling af blodtryk og Tema om forhøjet blodtryk, Kilder: Min.medicin.dk, pro.medicin.dk og Hjerteforeningen.dk.

Er et blodtryk på 180 farligt?

Nogle mennesker kan godt have et svært forhøjet blodtryk, for eksempel 170/100 eller 180/100, uden at de mærker særlig meget til det. Det der er risikoen ved et forhøjet blodtryk er, at det giver en klart øget risiko for at få en blødning eller en blodprop i hjernen og en øget risiko for at få en blodprop i hjertet.

Er kaffe godt for blodtrykket?

Derfor kan en kop kaffe være sundt for hjertet Kaffe kan være sundt for hjertet, og vi drikker i Danmark i gennemsnit fire kopper kaffe hver dag. Så læs med her, og bliv klogere på, hvorfor mere end én kop kaffe kan være sundt. Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at Kaffe kan i nogle sammenhænge godt være sundt, så længe du har et moderat indtag på mellem tre og fem almindelige kopper filterkaffe dagligt.

Det er en kop på mellem 150 og 300 milliliter (ml).
Der er nemlig forskellige komponenter i din kaffe, som kan have en god effekt på dit hjerte såvel som dine blodkar.
Affe indeholder en række aktive stoffer, der kan virke enten skadelige eller beskyttende i forhold til hjerte-kar-sygdom – og her er det primært brygningsmetoden, som er afgørende for, om effekten af kaffeforbruget er negativ eller positiv.

Hvis du har et moderat indtag af filterkaffe, er der ikke øget risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom – også kaldet forkalkning ved hjertet – samt hjerteflimmer, forhøjet blodtryk, blodprop eller blødning i hjernen. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem øget risiko for anfald af atrieflimren og at drikke koffein fra kaffe.

Der ses snarere en beskyttende effekt, Hvis du derfor holder dig til en moderat mængde kaffe, på mellem tre og fem kopper filterkaffe om dagen, så er det ikke skadeligt for dig og dit hjerte. Studier tyder faktisk på, at tre til fire daglige kopper filterkaffe mindsker risikoen for en række hjerte-kar-sygdomme.

Derudover kan kaffens andre stoffer udover koffein – som antioxidanter, opløselige fibre og kalium – have en gavnlig effekt på blodtrykket og dermed en hjertebeskyttende effekt. Samlet set øger koffein altså ikke risikoen for forhøjet blodtryk eller hjerteflimmer, og moderate mængder koffein er derfor ikke, som udgangspunkt, skadelige for raske mennesker – selvom et indtag kan udløse en kortvarig blodtryksstigning og hjertebanken.

Der er således ikke påvist skadelige langtidseffekter af koffein, men et indtag af meget høje doser vil, i lighed med meget andet, formentlig være skadeligt. Du skal derfor være opmærksom på ikke at kombinere dit koffeinindtag med eksempelvis meget store mængder og andre drikke med et højt koffeinindhold.

Koffein udløser stresshormoner, der får os til være mere vågne, og blandet med andre koffeinrige drikke i store mængder kan det gå over i nervøsitet, hjertebanken og mere alvorlige bivirkninger, såsom trykken for brystet. Kaffens sunde egenskaber får du udelukkende, hvis du holder dig til en kop filterkaffe eller en kop pulverkaffe,

Det er nemlig kaffens brygningsmetode, der er afgørende for, om dit kaffe- og koffeinindtag virker skadeligt eller beskyttende over for hjertet, hjernen og blodkarrene. De skadelige stoffer fra kaffen, der blandt andet kan øge kolesteroltallet, bliver stort set fjernet i kaffefiltret og i den frysetørrende proces, der er fundamentet for pulverkaffe.

De stoffer, som kaffefiltret og frysetørringsprocessen afskærmer os fra, når vi drikker kaffen, er bioaktive stoffer – som cafestol og kahweol – der kan føre til en øgning af LDL-kolesterol og det totale kolesteroltal. Det betyder således, at selvom en kop filterkaffe eller pulverkaffe indeholder samme mængde koffein, som andre former for kaffer, så har de en langt lavere koncentration af skadelige stoffer,

Café Latte, der oftest er lavet på sødmælk og ufiltrerede espressoshots, indeholder både bioaktive stoffer og en stor mængde mættet fedt fra mælken. Det er faktorer, der kan føre flere bivirkninger med sig. For hvis du indtager for meget, kan det også bidrage til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi højst indtager 400 milligram koffein per dag. Der er godt 60 milligram koffein i én kop kaffe, hvilket svarer til godt to deciliter. Hvis du derfor drikker mellem tre og fem kopper filterkaffe dagligt, får du hverken for meget koffein eller for mange bioaktive stoffer.

Indholdet af koffein i filterkaffe og pulverkaffe er lige så højt som i eksempelvis Café Latte, mens antallet af de skadelige bioaktive stoffer er markant lavere.
Det er derfor brygningsmetoderne i filter- og pulverkaffe, der frasorterer de skadelige stoffer og derved beskytter hjertet, og derfor skal du vælge netop disse kaffer til.

Det er en god idé, hvis du holder igen med at kombinere dit koffeinindtag med kunstige drikke eller for meget mættet fedt. De opkvikkende stoffer, som findes i energidrikke og cola, er blandt andet skadelige, da de kan øge blodtrykket ved store mængder.

Kan kaffe få blodtrykket til at stige?

Indtagelse af koffein gennem drikke- og madvarer udløser en plasmakoncentration, der har indvirkning på adenosinreceptorerne i cellemembranerne. Koffein bevirker her en antagonistisk virkning på receptorernes regulering af biologiske processer i hele kroppen.

Den akutte effekt af koffein på blodtrykket er forbundet med en stigning i blodtrykket, om end responsen på koffein er meget individuel.
Blodtrykket stiger med 2-10 mmHg på en dosis koffein svarende til ca.
En kop kaffe.
Stigningen er størst hos hypertensive, gravide, midaldrende og ældre.
I studier om koffeins »kroniske« effekt har man fundet divergerende resultater, og det er tvivlsomt, om der skulle være en langvarig uhensigtsmæssig effekt på blodtrykket ved kronisk daglig indtag af en almindelig dansk gennemsnitlig mængde koffein.

At kroppen gennem et vedvarende koffeinindtag adapterer til koffein, således at de antagonistiske indvirkninger modsvares, og blodtrykket ikke forandres, er en mulig forklaring på den neutrale effekt på blodtrykket ved kronisk koffeinindtag. En stor andel af den danske befolkning indtager hver dag koffein fra forskellige produkter, især kaffe,

Offein har vist sig at have indvirkning på organismen, idet det bl.a. påvirker centralnervesystemet, Derimod er koffeinindtagets betydning for blodtrykket omdiskuteret, og der er gennem årene blevet fokuseret meget på, om og eventuelt i hvilket omfang koffeinindtag hos normotensive personer er forbundet med risiko for udvikling af hypertension og en deraf forøget risiko for at få hjerte-kar-sygdomme hos denne målgruppe.

Ligeledes er det diskuteret, hvorvidt hjertepatienter og de 10-15% af den danske befolkning, som lider af hypertension, bør frarådes at indtage kaffe og andre koffeinholdige levnedsmidler for hermed at nedsætte risikoen for nye tilfælde af hjerteproblemer,

Koffein I sin rene form er koffein et hvidt pulver, der stammer fra planter. Det kan dog også fremstilles kemisk, I mere end 60 krydderiplanter forekommer koffein naturligt i blade, frø eller frugter. Koffein findes i flere drikke- og madvarer, men med kaffe som den væsentligste kilde til koffeinindtagelse.

Specielt indeholder den stærke udgave espresso en stor mængde koffein, men også te kan være en stor bidragsyder til koffeinindtagelse ( Tabel 1 ). Teblade indeholder faktisk mere koffein end kaffebønner, men der anvendes en mindre mængde te end kaffe pr.

kop, hvorfor der indtages mindre koffein ved at drikke te, I Danmark har vi i mange år sammen med vores nordiske naboer toppet listen over kaffedrikkende nationer. I Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse fra 1995 af danskernes kostvaner er kaffe klart den drikkevare, som den voksne befolkning indtager mest af hver dag (711 g pr.

dag) ( Tabel 2 ). Omregnet betyder det, at alle danskere over 15 år i gennemsnit og alene fra kaffe (filter- og pulverkaffe) indtager 340-570 mg koffein hver dag, afhængigt af hvor stærk kaffen er brygget. Dertil kommer bidraget fra te, cola og andre koffeinholdige levnedsmidler.

Inetik for koffein Ved indtagelse af koffeinholdige drikkevarer absorberes næsten al koffeinen til blodbanen med en peak-plasmakoncentration efter ca. en times varighed. Peak -plasma-tidspunktet er meget afhængig af den forudgående plasmakoncentration af koffein, idet en forudgående koncentration i plasmaet inhiberer en optimal absorbering af den indtagne koffein til blodbanen.

Koffein passerer såvel placentabarrieren som blod-hjerne-barrieren. Halveringstiden for koffein er individuel og varierer i et interval på 3-7 timer, hvilket forårsages af flere faktorer. Først og fremmest udviser hver enkelt person ikke samme sensitivitet over for koffein, ligesom køn, alder, rygning og graviditet kan have indflydelse herpå.

Dernæst nedbrydes koffein af leveren og udskilles via nyrerne, En forklaringsmodel for koffeins biokemiske virkning på legemet er, at koffein bevirker en translokation af intracellulær kalcium, inhiberer fosfodiesterase og blokerer adenosinreceptorer, men for de to første gælder det, at det kræver en meget høj plasmakoncentration, hvilket sjældent opleves,

I stedet vil en plasmakoncentration på ca.10 μ g pr. ml (der svarer til den koncentration, der opnås som følge af indtag af en kop kaffe) betyde, at adenosinreceptorerne blokeres og dette gælder både høj affinitets A 1 -receptorer og lav affinitets A 2A -receptorer.

Disse receptorer er de eneste steder, der har vist sig at binde koffein ved så lave koncentrationer, Receptorernes funktion inhiberes af koffein gennem en antagonistisk effekt over for adenosin. Adenosinreceptorerne er lokaliseret til cellemembranen og regulerer adskillige biologiske processer i hele kroppen,

Adenosin har effekt på renin- og katekolaminfrigivelsen, centralnervesystemet, lipolysen, urinudskillelsen og respirationen. I det kardiovaskulære system vil aktivering af adenosin A 1 -receptorer nedsætte minutvolumen, hvorimod A 2A -receptorerne dilaterer perifere blodkar ved at nedsætte frigivelsen af noradrenalin ved de sympatiske nerveterminaler,

Koffein stimulerer til aktivitet af de beskrevne funktioner, mens adenosin nedsætter aktiviteten i samme, Koffeins indvirkning på de blodtryksregulerende mekanismer I det kardiovaskulære system betyder blokeringen af adenosinreceptorerne, at der sker en stigning i det systemiske kredsløbs vaskulære modstand, en stigning i pulsen, en konstriktion af de cerebrale blodkar og et fald i blodtilførslen til hjernen.

Ved at kontrahere de cerebrale blodkar og mindske blodtilførslen betyder det, at indtagelse af koffein kan virke dæmpende på hovedpine, og koffein er derfor et anvendt middel i smertestillende medicin, Forøget nyreblodgennemstrømning og glomerulær filtration samt øget udskillelse af katekolaminerne fra binyremarven bidrager også til koffeins effekt på det kardiovaskulære system,

I forhold til regulering af blodtrykket er nogle af de ovennævnte funktioner, som koffeinet har indvirkning på, meget essentielle.
En hæmning af adenosinreceptorernes dilaterende effekt og dermed en vasokonstriktion i det systemiske kredsløb er ensbetydende med en forøgelse af den p erifere modstand, der er den ene parameter i bestemmelse af blodtrykket, og dette vil medføre en stigning i samme.

En stigning i pulsen vil fremme denne effekt, mens et fald i blodvolumen som følge af øget udskillelse af urin vil have modsatrettet betydning for blodtrykket. Da et fald i blodvolumen er en mere langvarig regulering af blodtrykket, vil det således ikke på kort tid kunne matche en eventuel vasokonstriktion og stigning i pulsen.

En stigning i katekolaminerne adrenalin og noradrenalin vil øge pulsen og hjertets kontraktilitet, hvorved slagvolumen forøges, og samlet betyder det, at blodtrykket stiger. Noradrenalin forårsager vasokonstriktion, mens adrenalin dilaterer, men samlet resulterer det i en blodtryksstigning. Halveringstiden for katekolaminerne er dog meget kort, ca.

to minutter, Den akutte indvirkning af koffein på blodtrykket En gennemgang af studiers undersøgelse af koffeins akutte indvirkning på blodtrykket er fremstillet i Tabel 3 opdelt på normotensive og hypertensive individer. Der er stor individuel variation i, hvilke reaktioner koffeinindtagelse inducerer i de biologiske processer, idet der er forskel på individers sensitivitet over for koffein.

Dette afspejles i de store interindividuelle forskelle på det akutte respons på blodtrykket, der ses i flere studier,
Af tabellen fremgår det dog, at koffeinindtagelse i mange eksperimentelle undersøgelser er forbundet med en stigning i blodtrykket hos normotensive personer, mens blodtrykket i enkelte forsøg ses at være uforandret.

Den koffeininducerede stigning varierer mellem 2 mmHg og 10 mmHg, men der eksisterer ikke noget dosis-respons-forhold mellem koffeinindtagelse og stigningen i blodtrykket. Koffeins akutte blodtryksregulerende effekt er sammenlignelig med kinetikken for koffein på flere områder.

Tidsforløbet for den akutte stigning i blodtrykket afspejler tidsforløbet i absorberingen af koffein efter indtagelse heraf.
Absorberingen af koffein er forbundet med en peak-plasma-kon-centration efter ca.
En time svarende til tidspunktet, hvorpå peak -værdier i blodtrykket observeres.
Stigningen i blodtrykket sker oftest i løbet af 30 minutter og kan vedholdes i op til seks timer,

Den arterielle stivhed er af Mahmud & Feely fundet at stige umiddelbart efter koffeinindtagelse. Arteriel stivhed er forbundet med stigninger i det systoliske blodtryk mere end i det diastoliske blodtryk, og denne tendens er fundet i flere studier, Hos forsøgspersoner med hypertension sker der i alle forsøg stigninger i blodtrykket.

Der er en tendens til, at stigningen i blodtrykket er større hos hypertensive end hos normotensive personer. Stigningen i det systoliske tryk varierer mellem 3 mmHg og 14 mmHg, mens det diastoliske tryk stiger 3-10 mmHg. Hypertensive personer udviser heller ikke nogen dosis-respons-sammenhæng mellem den indtagede koffeinmængde og blodtryksstigningerne.

Tendensen til, at blodtrykket stiger mere hos hypertensive personer er i overensstemmelse med teorien om, at baroreceptorernes buffersystem hos hypertensive er hæmmet og på baggrund heraf ikke med samme effekt kan opretholde et stabilt blodtryk. Hvorvidt det er baroreceptorernes nedsatte effekt, som er altafgørende for hypertensive personers forøgede respons, eller om andre faktorer, såsom en større sensitivitet ved adenosinreceptorerne, har betydning, er ikke endeligt klarlagt,

At baroreceptorerne spiller en væsentlig rolle forstærkes yderligere af, at hypertensive personer er langsommere til at reetablere blodtrykket til udgangsniveau, hvilket afspejler hypertensive personers mangel på akut og effektiv forsvarsreaktion mod blodtryksforandringer. Den akutte pressoreffekt, som opstår i forbindelse med koffeinindtagelse, synes at være stærkere hos personer, der i forvejen ikke er vant til at indtage koffeinholdige drikke, end hos »kroniske« kaffedrikkere,

Samtidig viser det sig, at en eksisterende koncentration af koffein i plasmaet forud for koffeinindtagelse har betydning for såvel absorberingen og dermed plasmakoncentration som for stigningen i blodtrykket. Blodtrykket stiger ved indtagelse af koffeinholdige drikke mest hos personer med lav basal koffeinkoncentration,

Den akutte stigning i blodtrykket efter indtagelse af koffein udviser ikke kønsdifferentierede forskelle, men er derimod i flere studier hos både normo- og hypertensive personer fundet at stige med stigende alder, Eftersom blodtrykket hos ældre i forvejen er højere end hos yngre er en koffeininduceret stigning ikke hensigtsmæssig.

Udbredelsen af isoleret systolisk hypertension er størst hos ældre, og da koffein samtidig udviser størst effekt på det systoliske blodtryk, forøges risikoen for momentane blodtryksværdier, der må antages at være ugunstige for helbredet, Samtidig er koffeins diuretiske effekt også uhensigtsmæssig for ældre mennesker.

Det er dokumenteret, at fysisk og mental stress har indflydelse på blodtrykket. Stress potenserer den stigning, der sker med blodtrykket i forbindelse med koffeinindtagelse, og de to faktorer siges at have additiv effekt, Det er med stor sandsynlighed stoffet koffein, som er årsag til de stigninger, der observeres i blodtrykket, idet forsøg med indtagelse af koffeinfri kaffe ikke giver tilsvarende respons på blodtrykket som indtagelse af koffeinholdig kaffe eller andet indtag af koffein,

Den langvarige indvirkning af koffein på blodtrykket Betydningen af et vedvarende koffeinindtag for blodtrykket er vist i Tabel 4, Resultaterne af de forskellige undersøgelser giver ikke entydige svar. Det spænder fra en negativ sammenhæng mellem koffeinindtagelse og blodtrykket, over ingen forandringer, til at langvarig koffeinindtagelse resulterer i forøget blodtryk,

Undersøgelserne er hovedsagelig foretaget på normotensive og i langt mindre grad på hypertensive personer. Derfor foreligger der for hypertensive relativ lidt information – og igen med modstridende resultater – om, hvilken betydning koffeinindtagelse har for blodtrykket, Samme divergerende observationer er også resultatet af de to tidligere reviews af den langvarige indflydelse af koffein på blodtrykket,

Man har ikke undersøgt koffeins langvarige betydning for karrenes stivhed i nogen studier, men i flere studier har man fundet, at vedvarende koffeinindtagelse er forbundet med større stigninger i det systoliske blodtryk end i det diastoliske blodtryk,

En opdeling i mængden af koffeinindtagelse viser, at de personer, som indtager mest koffein, har et lavere blodtryk end dem, som har et middelmådigt indtag.
Et stort koffeinindtag bliver dermed en mindre risikobetonet adfærd for blodtrykket på niveau med afholdenhed,
En teoretisk forklaring herpå kan være koffeins indflydelse på urinudskillelsen, som via øget blodgennemstrømning i nyrerne og øget glomerulær filtration er vanddrivende.

Denne diuretiske effekt, der resulterer i et fald i blodvolumen, kan dermed være forklaringen på, at personer med et meget højt koffeinindtag udviser lavere blodtryksværdier end personer med et lavere indtag, Ved gentagen indtagelse af koffein kan kroppen adaptere således, at den pressoreffekt, som koffein akut bevirker, ikke er målelig hos »kroniske koffeindrikkere«.

En sådan adaptation vil resultere i, at blodtrykket hos »kroniske« kaffedrikkere ikke er forskelligt fra blodtrykket hos personer, der ikke eller kun i meget ubetydelige mængder indtager koffein. I nogle undersøgelser ser det ud til, at forsøgspersonerne adapterer til koffeinen, og at »kronisk« koffeinindtagelse derfor ikke er forbundet med forøget blodtryk,

I studiet af Robertson et al viste man, at både blodtrykket og hormonudskillelsen af renin og katekolaminerne i løbet af få dage vendte tilbage til udgangsniveau – adaptation. Adaption med en stigning i antallet af adenosinreceptorer i cellemembranen og/eller øget receptorsensitivitet nedsætter dermed effekten af koffeinindtagelse for blodtrykket.

Dette støttes af Varani et al, der ved forsøg med gentagen koffeinindtagelse har vist, at der sker en opregulering i både antal og sensitivitet i adenosin A 2A -receptorer. Om tilsvarende forhold gælder for den anden subtype A 1 -receptorer kræver yderligere undersøgelse. I modsætning hertil stiller Lane et al sig skeptisk over for teorien om adaptation til pressoreffekten fra koffein.

I deres forsøg, hvor der var taget højde for diæt, rygning og fysisk aktivitet, indgik »kroniske« kaffedrikkere (et indtag på 574 mg koffein pr. dag), som efter en nats afholdenhed fik målt blodtrykket. Indtagelse af 2 × 250 mg koffein medførte en stigning i blodtrykket på 4 mmHg og 3 mmHg i henholdsvis det systoliske og diastoliske blodtryk, hvilket ikke indikerer, at de har opnået adaptation.

Der er derfor behov for nye undersøgelser af, hvorvidt vedvarende koffeinindtagelser fremkalder adaptation til pressoreffekterne, men i høj grad også af, hvor længe en eventuel adaptation varer ved.
Resultaterne af Lane et al’s undersøgelse viser, at en eventuel adaptation er meget kortvarig og derfor ikke efter flere dages afholdenhed kan modstå koffeinets indvirkning på blodtrykket.

I litteraturen er varigheden på adaptation omtalt som at være lige fra få timer og op til flere døgn, Kliniske konsekvenser Til trods for at der foreligger beviser for, og der er generel enighed om, at koffein har en »akut« uhensigtsmæssig indflydelse på blodtrykket, er det ikke muligt endeligt at konkludere, om koffeinindtagelse hos normotensive personer er forbundet med risiko for hypertension og en deraf øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Der er mange indicier på, at forskellige grupper af individer får akutte uhensigtsmæssige stigninger i blodtrykket efter indtagelse af koffein, men hvorvidt denne uønskede effekt elimineres gennem vedvarende koffeinindtagelse er endnu uvist. I epidemiologiske studier, hvori man har undersøgt, om koffeinindtagelse kan relateres til højere kardiovaskulær morbiditet eller mortalitet, har man fundet modstridende resultater, men med en overvejende tendens til, at der ikke eksisterer nogen sammenhæng.

Dette stemmer overens med, at kronisk koffeinindtagelse defineret ved et normalt »dansk daglig kaffeindtag« ikke ser ud til at være forbundet med en forøgelse af blodtrykket. For hypertensive personer og hjertepatienter er det ikke muligt ud fra den eksisterende litteratur at vurdere, om et fravalg af koffeinindtagelse nedsætter risikoen for hjerteproblemer.

Fagt S, Trolle E. Udviklingen i danskernes kost – forbrug, indkøb og vaner.1. Forsyningen af fødevarer 1955-1999. København: Fødevaredirektoratet, Afdeling for Ernæring, 2001. James JE. Caffeine and Health. London: Academic Press Inc, 1991. Clarke RJ, Vitzthum OG. Coffee, recent developments. Oxford: Blackwell Science, 2001. Sjøl A, Thomsen KK, Schroll M. Secular trends in blood pressure levels in Denmark 1964-1991. Int J Epidemiol 1998;27:614-22. Dansk Kaffe-information. www.kaffeinfo.dk /okt.2002. Danskernes kostvaner 1995. København: Fødevaredirektoratet, 1996. Danskernes kostvaner 2000-2001. København: Fødevaredirektoratet, 2002. Hartley TR, Lovallo WR, Whitsett TL et al. Caffeine and stress: implications for risk, assessment, and management of hypertension. J Clin Hypertens 2001;3:354-61. El-Yacoubi M, Ledent C, Menard JF et al. The stimulant effects of caffeine on locomotor behaviour in mice are mediated through its blockade af adenosine A(2A) receptors. Br J Pharmacol 2000;129:1465-73. Mathot RA, Wenden EM, Soudijn W et al. Partial agonism of the nonselective adenosine receptor agonist 8-butylaminadenosine at the A1 receptor in vivo. J Pharmacol Exp Ther 1996;279:1439-46. Lane JD, Pieper CF, Phillips-Bute BG et al. Caffeine affects cardiovascular and neuroendocrine activation at work and home. Psyc Med 2002;64:595-603. Smits P, Thien T, van `Tlaar A. The cardiovascular effects of regular and decaffeinated coffee. Br J Clin Pharmac 1985;19:852-4. Mahmud A, Feely J. Acute effect of caffeine an arterial stiffness and aortic pressure waveform. Hypertension 2001;38:227-31. Quinlan PT, Lane J, Moore KL et al. The acute physiological and mood effects of tea and coffee: the role of caffeine level. Pharmacol Biochem Behav 2000;66:19-28. Astrup A, Toubro S, Cannon S et al. Caffeine: a double-blind, placebo-controlled study of its thermogenic, metabolic, and cardiovascular effects in healthy volunteers. Am J Clin Nutr 1990;51:759-67. Crone C, Bindslev N, Engberg I et al. Fysiologi. København: FADL’s Forlag, 1990. Quinlan P, Lane J, Aspinall L. Effects of hot tea, coffee and water ingestion on physiological responses and mood: the role of caffeine, water and beverage type. Psychopharmacology 1997;134:164-73. Green PJ, Suls J. The effects of caffeine on ambulatory blood pressure, heart rate, and mood in coffee drinkers. J Behav Med 1996;19:111-28. Hartley TR, Sung BH, Pincomb GA et al. Hypertension risk status and effect of caffeine on blood pressure. Hypertension 2000;36:137-41. Sung BH, Whitsett TL, Lovallo WR et al. Prolonged increase in blood pressure by a single oral dose of caffeine in mildly hypertensive men. Am J Hypertens 1994;7:755-8. Sung BH, Lovallo WR,

Kan havregryn sænke blodtrykket?

Begynd dagen med et fuldkornsprodukt, så reducerer du din risiko for at få for højt blodtryk med 20 pct. Det er i hvert fald budskabet i indledende forskning, der blev præsenteret på den amerikanske hjerteforening, American Heart Association’s møde i Atlanta i foråret.

Hvor højt blodtryk må man have?

Alder	Normalt blodtryk systolisk	Normalt blodtryk diastolisk
18-80 år	120-135	70-85
Over 80 år	130-145	85

Hvornår skal man i behandling for forhøjet blodtryk?

Behandling af forhøjet blodtryk – Målet for behandlingen er at få blodtrykket ned under 140/90 mmHg eller evt. endnu længere ned, fx hvis patienten har sukkersyge. Blodtrykssænkende behandling mindsker risikoen for fatale slagtilfælde og blodprop i hjertet.