Hvad StR Nato For? - Restora TÜRK

NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) blev etableret som en kollektiv forsvarsorganisation med det formål at værne om friheden og sikkerheden for sine medlemmer gennem politiske militære midler.

Hvad betyder NATO på dansk?

Den Nordatlantiske Traktatorganisation er en af verdens vigtigste internationale organisationer. Den er en politisk og militær alliance, der omfatter 30 lande fra Europa og Nordamerika. Disse lande mødes for at rådføre sig med hinanden og arbejde sammen om sikkerhed og forsvar.

Hvor står NATO for?

NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) har i dag i alt 30 medlemslande. Danmark var blandt de stiftende lande. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk, økonomisk og militært samarbejde.

Hvad er formålet med NATO?

Danmark i NATO NATO er sammen med FN og EU hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten. NATO har i dag 30 medlemmer.

Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte “konsensus-princip”. NATO er sammen med bl.a. FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

Ruslands krig mod Ukraine har tydeligt illustreret, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO. Der er to centrale forhold i, Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (). Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål.

Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a. i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte “musketer-ed”. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie.

Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Verden er på mange måder blevet mere uforudsigelig:

Rusland har tydeligt demonstreret vilje til at anvende militær magt og hybride kampagner for at nå sine politiske mål. Ustabiliteten i Nordafrika og Mellemøsten skaber svage og skrøbelige stater og nærer fortsat terrorisme. De irregulære migrationsstrømme er en alvorlig trussel. Angreb i cyberspace har i stigende grad alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Informationskampagner er blevet et våben i sig selv.

Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar. Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar.

Opstille en brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed. Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler. Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde. Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark. Forbedre det nationale cyberforsvar.

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation blev der i 2022 aftalt et nationalt kompromis, som bl.a. indebærer at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. En af vores de største udfordringer er i Kongerigets Danmarks nærområde.

Danmark kan ikke ignorere Ruslands aggressive adfærd, militære oprustning, øvelser og påvirkningskampagner.
Slet ikke når det foregår i vores Danmarks “baghave” dvs.
I Østersø-regionen.
Det er ikke ensbetydende med en direkte militær trussel mod Danmark.
Men Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed kræver fasthed.

Det gælder både i Danmark og ikke mindst i Baltikum. Derfor deltager Danmark aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i med ca.200 danske soldater og i Letland med en kampbataljon på ca.800 soldater indsat under NATO-ramme. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATO’s Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til ( i Litauen.

Også i øvrige dele af Kongerigets nærområde oplever vi et højere spændingsniveau.
I Arktis og i Nordatlanten udvikler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation sig i disse år.
I Arktis er der et øget stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen, og i Nordatlanten har Rusland skærpet sit fokus på NATO’s aktiviteter.

Danmark har altid haft et stærkt maritimt fokus, og deltager derfor regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde. Det er ikke kun i Danmarks nærområde, at der er brug for en indsats. Danmark deltager også aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder bl.a.i,

NATO’s grundlæggende formål er uændret og relevant.
Den primære opgave er stadig at fremme sikkerhed for de 30 medlemslande, der i dag udgør Alliancen.
NATO er således fortsat garanten for fred og de allieredes sikkerhed.
Du kan læse mere om NATO på,
NATO har endvidere en dialog med en række partnerlande, herunder de inviterede medlemmer Finland og Sverige, samt internationale partnerlande som for eksempel Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand.

Dialogen med NATO’s partnerlande er bl.a. struktureret gennem og, Du kan læse mere om NATO’s samarbejde med partnerlande på, NATO’s strategiske koncept udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer de strategiske målsætninger, aktiviteter og sikkerhedspolitiske rammebetingelser.

Onceptet er blevet revideret flere gange, således at Alliancen forbliver effektiv og parat i et sikkerhedsmiljø, der er i konstant forandring.
På Madrid-topmødet i juni 2022 blev der vedtaget et nyt strategisk koncept, som satte de overordnede rammer for NATO’s udvikling.
Med konceptet italesættes Rusland som en trussel, som kræver udvikling af mere omfattende forsvarsplaner og udstationering af yderligere NATO-styrker i Øst- og Centraleuropa.

Derudover optræder Kina for første gang i det strategiske koncept og betegnes som en systemisk udfordring for NATO. Dertil vil Finlands og Sveriges forventede medlemskab kræve udarbejdelse af nye forsvarsplaner for Østersøregionen. Du kan læse mere om NATO’s strategiske koncept på,

Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a.
Opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel, udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter. Bl.a.
Kan fremhæves i Afghanistan i 2001-2014, (RSM) 2015-2021, siden 1999 og siden 2018.

NATO har bl.a. gennemført operationer i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Adriaterhavet, Middelhavet, Adenbugten, det Indiske Ocean, Afghanistan samt i Libyen. i forbindelse med terrorangrebene den 11. september 2001 og orkanen Katrina i 2005, Pakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 samt Den Afrikanske Union i Dafur, Sudan, i 2005-2007.

Du kan læse mere om,
I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede.
NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål.
Sidst opdateret 11.
November, 2022 – Kl.13.42 Der findes enkelte cookies, som er nødvendige for at hjemmesidens system kan fungere.

Ønsker du helt at udelukke muligheden for at der sættes cookies, skal du derfor slå cookies fra i din browser. Siteimprove webanalyse-program opsamler en generel besøgsstatistik på vores hjemmeside. Vi har slået IP-anonymisering til. Det betyder, at din IP-adresse slettes med det samme efter den læses.

Din IP-adresse kan dermed hverken spores eller genskabes i vores system.
Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, fx til at se hvor mange besøgende vi har, og hvilke sider der er mest besøgte.
Vi bruger dele-funktion til sociale medier og indlejrede feeds, men du skal være opmærksom på, at du teknisk set forlader fmn.dk og er omfattet af det sociale medies datapolitik, når du klikker på en sådan funktion.

Feeds og kortelementer vises kun for brugere, der accepterer cookies fra tredjepart. Vi bruger cookies til at indsamle statistik og vise feeds fra sociale medier. Nedenfor kan du læse om de forskellige cookies. Du kan klikke Kun nødvendige, eller vælge hvilke du vil acceptere.

Hvor stor en hær har NATO?

NATO har i dag 50.000 soldater i aktion fordelt på tre kontinenter. Figur 1: Den nordatlantiske forsvarsorganisation rummer i dag 26 lande.

Hvis et NATO land angriber?

Hvorfor anser Rusland NATO for at være en trussel? – Den såkaldte “North Atlantic Treaty Organization” – NATO – er en militær alliance, der blev dannet i kølvandet på anden verdenskrig af blandt andre USA, Canada, Holland, Frankrig, Storbritannien, Norge og Danmark.

Formålet var at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område – USA, Canada og Europa.
Senere blev også Tyskland, Grækenland, Tyrkiet og Spanien indlemmet og omkring årtusindeskiftet begyndte nogle af de gamle sovjetstater som Estland, Letland og Litauen også at blive medlemmer.
Det betyder, at NATO i dag er oppe på 30 medlemslande.

Ukraine er dog ikke medlem af NATO, ligesom f.eks. Sverige, Østrig og Schweiz heller ikke er. I NATO opererer man med en musketered, der betyder, at hvis ét NATO-land bliver angrebet, anses det som et angreb på alle medlemslande. Starter man en krig mod Danmark, er 29 andre lande, herunder stormagten USA, forpligtet til at forsvare os.

Hvem hjælper Danmark i krig?

De nordiske lande har en lang tradition for et tæt samarbejde – således også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Northern Group er et nordeuropæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk forum.

Hvilken magt har Rusland?

Moderne supermagt – USA, Rusland og Kina i det 21. århundrede Nu er der tre supermagter: USA, Rusland og Kina. USA har verdens største økonomi, magtfulde væbnede styrker, herunder den største flåde og en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd og er ledende i NATO. Rusland er den største stat i verden, har verdens største mineral- og energiressourcer, er anerkendt af det internationale samfund som en efterfølger af Sovjetunionen, har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, har verdens største militær-industrielle kompleks og produktion af kernevåben.

Rusland er verdens førende mht. adgangen til rummet; i 2008 opsendte Rusland 27 løfteraketter, mod USA’s 14 og opsendte 43 rumfartøjer mod USA’s 17, Kina har den største befolkning i verden, verdens største agro-industrielle magt ; har 3. pladsen i verdens største nominelle BNP (efter USA og Japan). BNP, under hensyntagen til paritet Kina på 2.

plads i verden (ifølge IMF 7.916 milliarder internationale dollars i 2008).

Hvem er ikke en del af NATO?

Det er usandsynligt, at NATO skulle invitere lande som Irland, Sverige, Finland, Østrig og Schweiz til medlemskab, fordi befolkningen og de valgte regeringer i disse lande ikke støtter et medlemskab i NATO. NATO anerkender officielt disse landes neutralitetspolitik.

Hvem kan blive medlem af NATO?

Hvem kan blive medlem af NATO? – Grundlaget for at optage nye medlemmer i NATO står i Den Nordatlantiske Traktats artikel 10: “Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat.” For at sikre at nye medlemmer ikke svækker NATOs evner og interesser, skal ansøgerlande for at blive optaget opfylde en række kriterier, som er defineret i optagelsesprogrammet ‘Membership Action Plan’ (MAP) fra 1999.

Derudover skal landet deltage i programmet Partnerskab for Fred (se afsnittet ‘Hvad er Partnerskab for Fred?’). Kravene handler både om politik, militær, økonomi, menneskerettigheder og retssikkerhed, men ifølge bogen “NATO – en alliance i bevægelse” (se kilder) er der ikke altid tale om konkret definerede kriterier som ved f.eks.

optagelsesproceduren til EU. Ansøgerlandet skal have løst internationale, etniske og territorielle konflikter med fredelige midler, det skal arbejde for lov og orden og menneskerettigheder, militæret skal kontrolleres demokratisk, og landet skal arbejde for at fremme økonomisk frihed, social retfærdighed og miljømæssig ansvarlighed.

Hvem er Danmarks repræsentant i NATO?

Om os Velkommen til Danmarks Faste Repræsentation ved NATO. NATO udgør, sammen med FN og EU, fundamentet for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s vigtigste opgave er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde.

Danmarks faste repræsentation ved NATO omfatter DANATO, der er Danmarks politiske repræsentation i NATO og DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation i NATO’s hovedkvarter. I praksis er der dog tale om en fælles delegation, der arbejder i fælles lokaler i NATO’s hovedkvarter i udkanten af Bruxelles, tæt ved Bruxelles lufthavn i Zaventem.

Danmarks Faste Repræsentation består af udsendte medarbejdere fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, samt en række medarbejdere, der bor fast i Belgien. Ambassadøren er repræsentationens chef og Danmarks Faste Repræsentant i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council, NAC).

Rådet er NATO’s vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende under ledelse af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Stats- og regeringscheferne mødes i Rådet til topmøder. Imellem topmøderne er der hvert år flere møder blandt både alliancens udenrigsministre og forsvarsministre.

Chefen for DAMIREP repræsenterer den danske forsvarschef ved de løbende møder i Militærkomiteen, der støtter arbejdet i Det Nordatlantiske Råd (NAC) med militærfaglig rådgivning. Tre gange årligt mødes forsvarscheferne fra alle medlemslandene selv i regi af Militærkomiteen.

Danmark deltager aktivt i NATO-samarbejdet både på den politiske og den militære side.
Det omfatter også samarbejdet med de mange partnerskabslande i Europa, Centralasien, Middelhavsområdet og det bredere Mellemøsten, samt relationerne til tredjelande og troppebidragende lande i andre dele af verden.

NATO’s politiske arbejde omfatter desuden forholdet mellem NATO og andre internationale organisationer: EU, FN, AU og OSCE. Danmark yder et stort bidrag til NATO’s fredsbevarende og fredsstøttende operationer i Afghanistan og Kosovo. Danmark deltog tillige i NATO’s pirateribekæmpelsesoperation ud for Afrikas Horn og indgår fortsat i NATO’s Stående Flådestyrker.

Vi besvarer meget gerne henvendelser om vores arbejde og om NATO.God fornøjelse. Med venlig hilsen,

Lone Dencker Wisborg Max A.L.T. Nielsen Ambassadør Chef for DAMIREP : Om os

Hvad er forskellen på FN og NATO?

En forskel på FN og NATO er, at FN arbejder mod at lette samarbejdet internationalt og NATO er en militæralliance. De er begge to internationale organisationer. Hvor FN arbejder mod at lette samarbejder i international ret og sikkerhed, menneskerettigheder og verdensfred. Hvorimod NATO er militæralliance.

Hvornår søgte Ukraine om optagelse i NATO?

Ukraine Samarbejdet mellem NATO og Ukraine begyndte i 1991, da Ukraine blev medlem af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (i dag Det Euroatlantiske Partnerskabsråd). I 1997 blev samarbejdet formaliseret med oprettelsen af NATO-Ukraine Kommissionen. På møderne i dette forum diskuterer man bl.a.

Fredsbevarende operationer og forsvarsreformer samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af fælles interesse.
Ved topmødet i Bukarest i april 2008 blev NATO’s stats- og regeringschefer enige om, at Ukraine på et tidspunkt vil blive optaget i NATO.
Efterfølgende tilbød NATO Ukraine “Annual National Programme” (ANP), der har til formål at styrke fælles dialog og samarbejde bl.a.

om nøglereformer af det ukrainske samfund. Fremtidige beslutninger om Ukraines medlemskab afhænger bl.a. af Ukraines reformbestræbelser samt landets tilnærmelser til NATO’s værdisæt. Det er dog op til det ukrainske folk og deres valgte ledere at bestemme landets fremtid i forhold til alliancen.Ukraine er en meget aktiv bidragsyder til NATO’s operationer og øvelser.

Hvor stærk er NATO i forhold til Rusland?

Ifølge denne metode er NATO 10-12 gange stærkere end Rusland. Den numeriske metode optæller, hvor mange jagerfly, kampvogne, kanoner og soldater med videre, begge sider har. Optalt sådan er NATO globalt set er omkring fem gange stærkere end Rusland.

Hvor stor er Sveriges hær?

De væbnede styrker er (2006) stadig under tilpasning til tiden efter den kolde krig, Styrken er 27.000. Hæren ( Armén ) er på 13.800 med 8600 værnepligtige, flåden ( Marinen ) på 7900 med 2000 værnepligtige og flyvevåbnet ( Flygvapnet ) 5900 med 1500 værnepligtige.

Reserven er på 262.000, med 225.000 til hæren, 20.000 til flåden og 17.000 til flyvevåbnet. Fra den tidligere organisation i værnfælles “Militärområder” er de operative ledelsesfunktioner nu samlet i én operativ kommando med ansvar for hele landet. Udrustningen i overvejende grad svenskproduceret og helt moderne.

Hæren kan ved mobilisering bl.a. etablere 6 pansrede brigader, Flåden råder over 7 undervandsbåde, 36 mindre kampfartøjer, 1 minelægger, 21 minerydningsfartøjer og 120 landgangsfartøjer inkl. tre luftpudebåde, Derudover findes en afbalanceret kystforsvarsbrigade ( Amfibiekåren ) organiseret til mobil indsats i skærgårdsområder.

Hvor meget krigsmateriel har Rusland?

Ruslands militære styrke – Styrken er på ca.1.037.000. Ikke mindst hæren på 395.000 af stadig afhængige af værnepligtige (50% af styrken). De værnepligtige, som det lykkes at indkalde på trods af tjenestens brutalitet og upopularitet, gør tjeneste i op til 24 måneder.

Flåden er på 142.000 og flystyrkerne på 170.000.
Reserven er anslået til ca.20 mio., hvoraf 2 mio.
Er uddannet inden for de seneste fem år.
Rusland prioriterer opretholdelsen af de strategiske kernevåbenstyrker meget højt.
Disse omfatter stadig missiler på undervandsbåde, landbaserede, interkontinentale missiler og en bombeflystyrke, udrustet med krydsermissiler,

Størstedelen af kernevåbnene er placeret på landbaserede missiler i siloer eller på jernbanevogne.

Hvad vil der ske hvis Putin bruger atomvåben?

Udland 14.10.22 Kl.20:45 Vesten svarer igen på Ruslands trusler om at bruge taktiske atomvåben mod mål i Ukraine – men uden at bruge atomvåben “Ethvert atomangreb på Ukraine vil udløse et modsvar, ikke et atomart modsvar, men et så kraftfuldt militært modsvar, at den russiske hær vil blive udslettet,” lød det torsdag fra EU-udenrigschef Josep Borell. Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix. Konflikten i Ukraine Indtast din e-mail adresse Ved opskrivning accepterer jeg at modtage særtilbud fra Kristeligt Dagblad på brev, telefon eller e-mail (jeg kan nemt afmelde mig igen). Han advarer Rusland om, at Vesten vil udslette hele den russiske hær, hvis det sker.

Putin siger, at han ikke bluffer.
Han har heller ikke råd til at bluffe.
Men han skal være klar over, at folk, der støtter Ukraine, den Europæiske Union og dens medlemsstater samt USA og Nato heller ikke bluffer,” sagde Josep Burrell torsdag ifølge internationale medier.
Ethvert atomangreb på Ukraine vil udløse et modsvar, ikke et atomart modsvar, men et så kraftfuldt militært modsvar, at den russiske hær vil blive udslettet,” lyder truslen.

Helt så direkte er Natos generalsekretær Jens Stoltenberg ikke. “Det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Rusland anvender nogen former for atomvåben mod Ukraine. Det ved Rusland. Det har Nato og Nato-allierede kommunikeret på forskellig vis til Rusland.

Vi vil ikke gå i detaljer med, hvordan vi vil reagere. Men selvfølgelig vil det fundamentalt ændre konflikten. Det vil betyde, at en streg i sandet er blevet krydset. Selv brug af et mindre atomvåben vil være meget alvorlig. Og det vil selvfølgelig få konsekvenser, og Rusland ved det” sagde Jens Stoltenberg på et pressemøde i Bruxelles ifølge det danske nyhedsbureau Ritzau.

Udtalelserne kommer forud for, at Nato-landene i den kommende uge holder den årlige øvelse, der skal teste forsvarsalliancens beredskab med atomvåben. I Vesten er det kun USA, Storbritannien og Frankrig, der har atomvåben. Men den franske præsident har gjort det klart, at landets atomvåben kun har et formål: At forsvare Frankrig.

“Vores doktrin er baseret på nationens fundamentale interesser. De er klart defineret, og vil på ingen måde blive direkte påvirket, hvis der for eksempel sker et ballistisk atomangreb på Ukraine eller andre steder i regionen,” sagde præsident Emmanuel Macron onsdag til tv-stationen France 2. Meldingen har vakt kritik.

“Udtalelsen skader Europas sikkerhed. Den opfordrer Rusland til at optræde overmodigt og aggressivt, hvilket overflødiggør vigtigheden af at have Frankrig som en allieret,” siger Jacek Saryusz-Wolski, polsk medlem af Europa-Parlamentet. Ruslands trussel om brug af atomvåben handler om taktiske, ikke strategiske atomvåben.

Som den schweiziske militæranalytiker Alexandre Vautravers forklarer det franske nyhedsmedie France 24, vil strategiske missiler totalt destruere storbyer i lang tid.
Taktiske atomvåben vil ligeledes have alvorlige konsekvenser, men effekten betyder, at radioaktiviteten er meget mindre, hvilket gør det muligt at indsætte landtropper efterfølgende.

Rusland har anslået 2000 af de mindre taktiske atomvåben med en effekt fra 1 til 10 kiloton. Ballistiske missiler har sprænghoveder mellem 100 til 1000 kiloton. Til sammenligning havde atombomben, der ramte japanske Hiroshima i 1945, et sprænghoved på 15 kiloton.

Hvad sker der hvis Rusland angriber et NATO land?

Vidt spektrum af muligheder – Generalsekretær Jens Stoltenberg forsikrede for nylig om, at NATO’s svar altid vil være “afmålt, defensivt og proportionelt”. – Derfor vil vi først vurdere angrebet og derefter beslutte, hvordan vi skal reagere, sagde han under et besøg i Canada.

Et modsvar behøver dog ikke nødvendigvis at være militært. Det kan også være yderligere sanktioner eller et cyberangreb afhængigt af situationen. Men det er sikkert, at en udløsning af artikel 5 i den nuværende situation vil udløse en konfrontation i en eller anden form. – Om det bliver en eskalation, der kommer til egentligt militær konfrontation, er svært at sige.

Og hvis det skulle komme til det, er der også et vidt spektrum af muligheder, som kan blive brugt. Det betyder ikke nødvendigvis, at man med det samme skal til at bruge atomvåben eller bombe russiske positioner inde i Rusland. Men det ligger selvfølgelig i truslen, at det er det, det kan blive til, siger Trine Flockhart.

Hvis Rusland skulle angribe et NATO-land vil det kræve enighed i forsvarsalliancen at udløse artikel 5. Enighed betyder i den sammenhæng, at intet land må stille sig imod. I det tilfælde står der i artikel 5, at alle alliancens lande skal tage det skridt, som “hver af dem anser som nødvendige”, herunder anvendelse af væbnet magt.

Det er dermed op til hver enkelt nation at afgøre, hvordan den vil bidrage til en eventuelt militæroperation.

Hvorfor valgte Danmark at blive en del af NATO?

Hvordan blev Danmark medlem af NATO? – Under parolen ‘Aldrig mere en 9. april’ (som henviser til den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940) førte den danske regering i årene efter Anden Verdenskrig forhandlinger med Norge og Sverige om et skandinavisk forsvarssamarbejde.

Det ville blive en svag alliance uden amerikansk støtte, men den danske regering ønskede ikke at blive en del af den europæiske blokdannelse under Vestunionen. I lyset af det stigende pres fra Sovjetunionen og et rygte om snarlig invasion af Danmark, der udløste den såkaldte påskekrise i marts 1948, takkede Folketinget dog til sidst ja til Atlantpagten med 119 stemmer for og 23 imod.

Danmark blev dermed et af de første medlemmer af den nye forsvarsalliance NATO.

Hvornår startede 3 verdenskrig?

Svensk forsker: 3. Verdenskrig er begyndt Foto: AP – Tredje Verdenskrig annonceres ikke ved, at kirkeklokkerne ringer, som de gjorde i august 1914. Den lister sig ind på os.

Sådan siger svenske historiker Wilhelm Agrell med reference til Første Verdenskrig til,
Wilhelm Agrell, der er professor i efterretningsanalyse, mener, at vi allerede nu er vidner til Tredje Verdenskrig.
– Den er begyndt. Vi er i hvert fald nået så langt i denne proces, at vi ikke længere kan regne med, at der ikke bliver krig, siger han til

For Wilhelm Agrell varslede terrorangrebene i USA 11. september 2001 startskuddet til Tredje Verdenskrig. – Dagen efter erklærede den amerikanske præsident, George Bush, krig mod terrorisme. Dermed proklamerede han en slags verdenskrig, som ikke har nogen grænse.

Og det er den vej, vi stadig befinder os på, siger han. Ekstra Bladet har talt med danske professor Poul Villaume, som er ekspert i koldkrigshistorie og udenrigspolitik efter 1945, og han er enig i, at udtalelsen fra Bush var begyndelsen på noget, der minder om Tredje Verdenskrig. – Da Bush erklærede krig mod terror startede han noget, der godt kan kaldes en slags ‘Tredje Verdenskrig’.

Jeg mener dog, at det var en grundlæggende fejl at kalde kampen mod terror for en krig. Terror er et middel, og man kan ikke føre krig mod et middel, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet. Artiklen fortsætter under billedet. Den tidligere, amerikanske præsident, George Bush, indledte en form for Tredje Verdenskrig, mener begge de nordiske professorer. Foto: AP

Problemet er måden, vi i lang tid har forsøgt at bekæmpe terror på, mener den danske professor.

– Ved at ‘føre krig mod terror’, så trækker man sine lande igennem endeløse krige i Mellemøsten og andre steder, og det er ikke måden at gøre det på. Terror skal bekæmpes med efterretningstjenester og politi og ikke med bomber og soldater, siger Poul Villaume.

Syrien-krigen er en verdenskrig Den svenske professor argumenterer også for, at krigen i Syrien, den internationale jihadisme og bekæmpelsen af terror – sammen med Ruslands og andre autoritære regimers aggressive fremfærd – danner en destruktiv proces, som ingen stormagt har kontrol over. – I historisk perspektiv kan man betragte Syrien-krigen som en lille krig, men også som en verdenskrig i miniature.

En krig, hvor flere af de permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd er inddraget, og med et opløb af regionale magter. Hvad skal man kalde den? Er det en lokal, lille krig? Nej, den påvirker jo åbenlyst hele verden, siger Wilhelm Agrell. Professoren sammenligner krigen i Syrien med borgerkrigen i Spanien 1936-1939, der begyndte som en intern konflikt.

Hvorefter Stalins Sovjetunionen, Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien intervenerer.
Så bliver Spanien skueplads for en proxy war (en krig, hvor aktører ikke kæmper direkte mod hinanden, men igennem andre, red.).
På samme måde har vi i dag en proxy war i Syrien med Saudi-Arabien, Iran og Rusland.
Det er de tre hovedaktører, mens USA og EU nu står helt udenfor, siger svenskeren.

Artiklen fortsætter under billedet. Krigen i Syrien er en verdenskrig i miniature, siger den svenske professor Wilhelm Agrell. Foto: AP

Overfladisk sammenligning Den danske professor kan dog ikke se parallellen mellem Spanien under Borgerkrigen og den nuværende situation i Syrien.
– Det er en overfladisk sammenligning, fordi dengang var der tale om to aggressive fascistiske magter og Stalins totalitære Sovjetunionen, som slet ikke kan sammenlignes med de tre nævnte magter, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet.
Desuden mener danskeren, at vi i dag lever under nogle helt andre forhold, som gør, at en krig ikke er lige på trapperne.

– Dengang var der mindre kontakt på det diplomatiske plan, end der er i dag. Jeg er sikker på, at der forhandles hemmeligt mellem Iran, Rusland, USA og Tyrkiet om Syrien, forklarer han. – Men er situationen ikke tilspidset med konflikten mellem Rusland og Tyrkiet efter mordet på den russiske ambassadør i Ankara? – Nej.

Trods mordet på Ruslands ambassadør i Ankara har man set et tættere samarbejde mellem Tyrkiet og Rusland, fordi begge lande har en interesse i at få borgerkrigen i Syrien under kontrol, siger den danske professor.
Glemmer atomvåbene Det er ikke kun sammenligningen med den spanske borgerkrig, som Poul Villaume har svært ved at forstå.

Danskeren mener, at der er en bestemt faktor, som svenskeren ikke tager højde for i sin analyse. – Man kan altid finde historiske paralleller, men jeg mener, at Agrell overser en væsentlig faktor, nemlig atomvåbenenes eksistens. Vi har tusinder af atomvåben både i øst og vest, og det gør, at landene er meget mere forsigtige, end de var i 1939 eller 1914 for den sags skyld, siger Poul Villaume. Frygten for andres lande atomvåben er med til at forhindre en ny verdenskrig, mener Poul Villaume. Foto: Polfoto

Danskeren mener ikke, der er nogen grund til at frygte en ny verdenskrig, selvom han har stor respekt for den svenske kollega.

– Jeg kender Agrell som en meget seriøs forsker, der har skrevet gode bøger om blandt andet atomvåbens rolle, så det undrer mig, at han ser bort fra atomvåbnene i sin analyse. Så jeg er ret uforstående over for hans krigsalarm, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet.

Onde Rusland Den danske professor mener desuden, at man har en tendens til at fremstille Putin og Rusland som de onde, og det er fejlagtigt, at den svenske historiker præsenterer en lignende analyse, mener professoren. – Han kører i for høj grad med på den bølge om, at alene Rusland er de slemme. Det, mener jeg, er en helt forkert analyse, siger Poul Villaume.

Artiklen fortsætter under billedet. Putin og Rusland har ingen intentioner om at være aggressive over for vesten, mener professor Poul Villaume. Foto: AP Reaktionen fra danskeren kommer blandt andet, fordi Wilhelm Agrell i sin analyse nævner Rusland som en trussel og siger, at der lige nu foregår en krig i det østlige Ukraine.

Den krig afspejler ikke et aggressivt Rusland, mener Poul Villaume.
Ruslands optræden i Krim/Ukraine er en ‘nok er nok’-reaktion på, hvad russerne opfatter som vestlig marginalisering og udgrænsning af Rusland.
Rim var et særtilfælde.
Den russiske flådebase på Krim var i fare efter det vestligt støttede statskup i Kiev i 2014.

Derfor handlede Moskva spontant – det var en forsvarsreaktion, højst sandsynligt ikke en indledning til nye russiske aggressioner mod vest, siger Poul Villaume. Svenskeren mener, at lighederne mellem mellemkrigstiden i 1920’erne og 1930’erne er ‘for mange og for store til at være behagelige’.

Den danske professor er ikke enig.
– Det var i høj grad Mikheil Saakasjvili (Georgiens daværende præsident, red.), der fremprovokerede krigen i Georgien 2008, og det mente USA og Nato nok også – derfor greb de ikke ind, siger Poul Villaume
Uenighed om Danmarks styrke Wilhelm Agrell mener, at der er en reel krigstrussel, som kommer på et tidspunkt, hvor Danmark, Sverige og andre europæiske lande står dårligere rustet militært, end landene har gjort i lang tid.
I Danmark er forsvarsudgifterne faldet fra to procent af landets BNP i 1989 til lidt over én procent i 2015, og Sverige har ligeledes svækket deres militær.

– Sverige skulle endnu en gang være klassens duks og var bedst til at nedlægge sit forsvar. Fra en hær, der kunne mobilisere 750.000 mand i 30 brigader, er man nu nede på otte bataljoner: en lilleputhær, siger Wilhelm Agrell. Der er blevet sparet på det danske militær gennem de seneste år. Foto: Peter Hove Olesen

Poul Villaume kan dog ikke se, hvorfor vi skulle være særligt udsatte i Skandinavien, selv hvis en ny verdenskrig skulle indtræffe.

– Danmark er medlem af Nato, men der er også underhånds-aftaler mellem Nato og Sverige, og jeg kan slet ikke se, hvordan de nordiske lande skulle blive involveret i en krig med Rusland. Det er helt ude i skoven efter min mening, siger han. : Svensk forsker: 3. Verdenskrig er begyndt

Kan man blive tvunget i krig?

MNK: Sådan nægter du – hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Redningsberedskabet Sådan nægter du – hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Beredskabssstyrelsen Når du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Beredskabssstyrelsen er du færdiguddannet og klar til kamp.

Hvis der opstår krig eller krise, vil du blive indkaldt som en del af det danske krigsberedskab.
Hvis du af en eller anden grund ikke har lyst til at være opført på reservelisten, kan du søge om at blive registreret som militærnægter.
Så vil du blive indkaldt til militærnægtertjeneste, hvis andre bliver indkaldt til krig.

Hvis du bliver indkaldt til mønstring / efteruddannelse kan du også nægte det. Du vil så blive indkaldt til at aftjene militærnægtertjeneste det antal dage, øvelsen skulle have varet. Kort sagt: Det er fuldstændig risikofrit at blive overført til militærnægtertjeneste efter endt værnepligt.

Sådan gør du: Følg den almindelige procedure for at blive militærnægter. Se under, hvis du ikke har fået nogen indkaldelse til øvelse – eller først har fået den inden for de sidste fire uger. Se under, hvis du har fået din indkaldelse for mere end otte uger siden.

Få hjælp på Militærnægterkontoret Hvis du er i tvivl om et eller andet, så kontakt Militærnægterkontoret i Fredsbutikken, Mejlgade 107 kld., 8000 Århus C, tlf.20 47 96 99. Træffetid hverdage kl.16 – 18. : MNK: Sådan nægter du – hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Redningsberedskabet

Hvornår stopper krigen i Ukraine?

Hvordan forløb begyndelsen af invasionen? – 24. februar 2022 Kl.06:00 (lokal russisk tid): I en optaget videotale bebuder Putin et angreb i Donbas-regionen og opfordrer Ukraines militær til at nedlægge våbnene. Den russiske præsident advarer andre lande om, at ethvert forsøg på at blande sig i den russiske handling vil føre til “konsekvenser, de aldrig har set”.

Morgentimerne: Rusland angriber flere ukrainske byer, både i den østlige del af landet, omkring hovedstaden Kyiv og længere vestpå. Ukraine meddeler, at Rusland har iværksat en “fuldbyrdet invasion” og erklærer undtagelsestilstand i hele landet. Ukrainske myndigheder opfordrer indbyggerne til at blive inden døre.

Morgen og formiddag: Ruslands invasion af Ukraine fordømmes af hele den vestlige verden, heriblandt af EU’s ledere, USA’s præsident Joe Biden samt de øverste chefer for NATO og FN. Fra Vestens side tales der straks om at sanktionere Rusland økonomisk.

Eftermiddag: Russiske styrker tager kontrollen over ukrainske steder, heriblandt atomkraftværket Tjernobyl, Slangeøen (en mindre ø i Sortehavet) og en mindre lufthavn nord for Kyiv.
Sidstnævnte lykkes det dog senere for ukrainske styrker at vinde tilbage.
Aften: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer alle borgere, der er klar til at forsvare landet mod russiske styrker, til at melde sig til kamp.

Ukraines regering beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine,25. februar 2022 Angrebene på ukrainsk jord fortsætter med tiltaget kraft. Flere provinsbyer belejres, og der meldes om et bombeangreb på en børnehave og et hospital i Sumy-regionen.

Amnesty International klager over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile.
Midt på formiddagen når de russiske tropper frem til det nordlige distrikt i Kyiv, hvorpå den ukrainske regering opfordrer sine borgere til at lave molotovcocktails.
Det lykkes ukrainske styrker at afværge invasionen mod hovedstaden.

Storbritannien indefryser alle aktiver i den næststørste russiske bank, VTB Bank. Samtidig melder EU ud, at store økonomiske sanktioner er på vej mod Rusland.26. februar 2022 Flere analytikere vurderer, at den russiske plan var optimistisk og havde sigtet efter en hurtig sejr i Ukraine, men at det ikke kommer til at gå så let, som de havde troet.

Den britiske forsvarsminister siger, at man forventer en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.27.
Februar 2022 Om eftermiddagen melder præsident Putin via sin forsvarsminister, at Rusland øger sit atomberedskab.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer Putin, at det russiske tiltag skyldes “aggressive meddelelser” fra den vestlige forsvarsalliance NATO og økonomiske sanktioner mod Moskva.

USA, Storbritannien og EU-landene beslutter i fællesskab at udelukke en række russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift som led i de økonomiske sanktioner. Senere på dagen lukker EU luftrummet for alle russiske fly. Rusland svarer igen med at lukke luftrummet for europæiske fly.

Rusland og Ukraine melder begge ud, at de er åbne for fredsforhandlinger. Rusland ønsker, at forhandlingerne skal foregå i Belarus’ hovedstad Minsk, men det nægter Ukraine. De to lande bliver enige om at sende hver en delegation til grænsen mellem Ukraine og Belarus, hvor mødet skal foregå.1. marts 2022 I løbet af natten dukker der flere tegn op på, at det russiske militær planlægger en omringning og et afgørende slag om Kyiv.

På satellitbilleder bliver der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevæger sig mod den ukrainske hovedstad. I mellemtiden fortsætter den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet, hvor angrebene på storbyen Kharkiv optrappes.

Et russisk missil rammer Uafhængighedspladsen i centrum af byen og detonerer foran en administrativ bygning. Mindst 10 personer bliver dræbt under angrebet. Omkring 677.000 er nu ifølge FN’s flygtningeorganisation flygtet fra Ukraine til nabolande som Polen, Ungarn, Moldova, Rumænien og Slovakiet. Flere europæiske lande, heriblandt Danmark, gør sig klar til at modtage flygtninge.

Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om medlemskab af EU, og hans videotale til EU-Parlamentet bliver mødt af stående klapsalver i Bruxelles, Om aftenen fortsætter angrebene på området omkring Kyiv.2. marts 2022 Det ukrainske militær rapporterer om et russisk faldskærmsjægerangreb på den nordvestlige storby Kharkiv, hvor et militærhospital er under angreb.

Den ukrainske rådgiver Oleksiy Arestovych udtaler, at de ukrainske styrker er gået i offensiven for første gang under krigen og rykket frem mod byen Horlivka.
Russiske tropper samtidig erobret byen Kherson.
Sergey Lavrov, den russiske udenrigsminister, anklager NATO og EU for at ville starte en atomkrig og advarer om, at “en Tredje Verdenskrig ville blive nuklear og ødelæggende.” 3.

marts 2022 Under en ny runde forhandlinger bliver Rusland og Ukraine enige om at åbne humanitære korridorer for evakuering af civile. Det russiske forsvarsministerium hævdede, at det havde erobret byen Balakliia. Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om at etablere direkte samtaler med præsident Putin og siger, at sådanne samtaler vil være “den eneste måde at stoppe denne krig på.” USA oplyser, at omkring 90 procent af de russiske styrker, der havde samlet sig omkring Ukraine før invasionen, nu er rykket ind i landet.4.

marts 2022 NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, afviser Ukraines anmodning om at indføre en flyveforbudszone over landet. Stoltenberg forklarer, at et flyveforbud vil føre til en fuldgyldig krig med Rusland,6. marts 2022 Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler atter i telefon med præsident Putin, oplyser det franske præsidentkontor.

Under telefonmødet understreger Macron over for Putin, at Rusland begår en “kæmpe fejl” ved at invadere Ukraine: “Dit land vil ende isoleret, svagt og under sanktioner i meget lang tid,” lød det fra Macron, ifølge præsidentkontoret. Putin fastholder ifølge det franske præsidentkontor, at russerne er i gang med at bekæmpe et “nazistisk regime” i Ukraine, og at de vil blive ved med at bruge militær magt, hvis ikke Ukraine frivilligt overgiver sine våben.

Hvilke særlige begivenheder er der efterfølgende sket? 26.
Marts 2022 Et russisk missilangreb i det vestlige Ukraine falder sammen med, at den amerikanske præsident Biden holder en tale i Warszawa, hovedstad i nabolandet Polen, hvor han lover fortsat støtte til Ukraine og siger, at præsident Putin ikke kan “blive ved magten”.

Det Hvide Hus præciserer senere, at Bidens formulering ikke var en opfordring til et regimeskifte.29. marts 2022 Præsident Zelenskyj holder en videotale for Folketinget og danskerne. I talen siger han bl.a.: “Jeg er taknemmelig for Danmark. For at man er så principfast.

Jeg er taknemmelig over, at det danske folk hjælper ukrainere.
Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade Rusland.” Se hele talen her,3.
April 2022 I udkanten af den ukrainske hovedstad Kyiv bliver der i byen Bucha fundet mindst 20 lig efter en tilsyneladende massakre mod civile ukrainere.

Ifølge Buchas borgmester er 280 lig desuden blevet begravet i massegrave i byen. Historien rammer medierne og skaber stor fordømmelse og foragt i Ukraine og i Vesten.4. maj 2022 Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag den 4. maj afholdes med deltagelse af Ukraines præsident.

På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holder Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne, der bliver vist ved storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Her siger han ifølge DR: “Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed.

Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt.” Læs hele talen her.10. juni 2022 Præsident Putin holder en tale om Peter den Store, den russiske zar, som i 1600-1700-tallet gjorde Rusland til en stormagt efter at have generobret Sankt Petersborg fra svenskerne.

I talen sammenligner Putin sig med Peter den Store: “Det tilfalder åbenbart også os at tilbagetage, hvad der er Ruslands, så vi kan styrke landet”. Ifølge eksperter var sammenligningen en kommentar til Sveriges mulige optagelse i NATO.20. juni 2022 Rusland har kontrol over flere ukrainske havnebyer, hvor de forhindrer korn og andre afgrøder i at blive transporteret ud i verden.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kalder Ruslands blokering af korn for en “ægte krigsforbrydelse”. I en tale til Den Afrikanske Union siger præsident Zelensky, at Afrika er “taget som gidsel” pga. blokeringen af korn.23. juni 2022 Lederne af de 27 nuværende EU-medlemslande beslutter at give Ukraine status af såkaldt EU-kandidatland.

Det betyder, at der nu er givet grønt lys til, at optagelsesforhandlingerne mellem EU og det krigshærgede land på sigt kan gå i gang.
Det er et historisk øjeblik.
Dagens beslutning markerer et vigtigt skridt på jeres vej mod EU,” lyder det fra EU-rådsformand Charles Michel.1.
August 2022 Det første fartøj med korn har forladt den ukrainske havneby Odesa under FN- og Tyrkiet-mægleraftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af fødevarer fra Ukraine.

Ifølge Tyrkiet vil skibet være på vej mod Libanon. Flere skibe er på vej, lyder det fra Ukraine.24. august 2022 Halvårsdagen for den russiske invasion af Ukraine, der begyndte den 24. februar 2022. Det er samtidig Ukraines uafhængighedsdag, og flere end 50 lande fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og opfordrer Den Russiske Føderation til at stoppe krigen omgående.29.

August 2022 Ukraine har angiveligt indledt en modoffensiv i syd. Den ukrainske regering udtaler, at landets militær har “brudt Ruslands forreste forsvarslinje nær Kherson”, mens det ukrainske militær også hævder at have ramt en russisk militærbase i Kherson-regionen.26. september 2022 Et læk af gas fra rørledningen Nord Stream 2 bliver opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm.

Dagen efter bliver yderligere to læk i rørledningen Nord Stream 1 opdaget nordøst for øen. Det formodes at være sabotage, idet danske og svenske seismologer har målt eksplosioner. Men det vides ikke, hvem der i så fald står bag.30. september 2022 Præsident Putin underskriver en traktat, der annekterer de fire områder i Ukraine (foruden Krim, som blev annekteret i 2014).

Der er tale om Kherson oblast, Zaporizjzja oblast, folkerepublikken Lugansk og folkerepublikken Donetsk, som ifølge det russiske styre nu vil være en del af Rusland.7.
Oktober 2022 Vladimir Putins 70-års fødselsdag falder sammen med uddelingen af Nobels Fredspris.
Fredsprisen går til den fængslede belarussiske forfatter og aktivist Ales Bjaljatski samt de to menneskerettighedsorganisationer Memorial i Rusland og Center for Civil Libertie i Ukraine.

Fælles for de tre fredsprismodtagere er deres kamp mod Vladimir Putins regime.8. oktober 2022 En bombeeksplosion på broen til halvøen Krim, som russerne annekterede i 2014, får togskinner og vejbaner til at kollapse. Broen er en vigtig transportforbindelse for Ruslands militær, og dagligt passerer 15.000 køretøjer broen, der nu er delvist ødelagt.9.

November 2022 Rusland beordrer tilbagetrækning fra det besatte område Kherson – og byen af samme navn – i det østlige Ukraine. Ifølge eksperter er tilbagetrækningen “det største, der er sket i krigen siden foråret”, skriver TV 2.15. november 2022 En eksplosion finder sted i den polske landsby Przewodów nær grænsen til Ukraine.

To personer bliver dræbt. Efter de første meldinger, der skabte frygt på tværs af Europa, udtaler NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, at der ikke er tegn på et målrettet russisk angreb. Han siger, at der sandsynligvis er tale om et ukrainsk antiluftskytsmissil, som uforvarende har ramt Polen.

Der er ingen beviser eller viden om, at Rusland er i gang med at forberede offensive militære aktioner mod NATO.10.
December 2022 Rusland bruger iransk-fremstillede droner til at ramme to energianlæg i Odesa, hvilket efterlader al ikke-kritisk infrastruktur i den ukrainske havneby uden strøm og 1,5 millioner mennesker uden elektricitet i flere dage.22.

december 2022 Præsident Vladimir Putin anvender for første gang udtrykket “krig” om den russiske invasion af Ukraine. Indtil nu har han opfordret alle russere til at kalde det en “særlig militær operation”.25. januar 2023 Efter snart et år med krig er Vestens hjælp til Ukraine blevet mere offensiv.

Fra Europa kommer der kampvogne, og fra Storbritannien kommer der kampfly.
Det står i skarp kontrast til de første uger af krigen, hvor Tyskland eksempelvis leverede hjelme til de ukrainske soldater – nu sender tyskerne deres specielle Leopard-kampvogne.16.
Februar 2023 Op til årsdagen for invasionen af Ukraine begynder Rusland ifølge Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg en offensiv i det østlige Ukraine.

Særligt omkring byen Bakhmut er kampene intense og koster mange liv på begge sider.24. februar 2023 Årsdagen for krigen i Ukraine. Aviser i Danmark og resten af verden har billeder fra krigen på forsiderne for at markere de ødelæggelser, invasionen har forårsaget, og hvilke muligheder der er for at nå til en afslutning på krigen.

Hvem er ikke en del af NATO?

Hvem kan blive medlem af NATO?

Derudover skal landet deltage i programmet Partnerskab for Fred (se afsnittet ‘Hvad er Partnerskab for Fred?’).
Ravene handler både om politik, militær, økonomi, menneskerettigheder og retssikkerhed, men ifølge bogen “NATO – en alliance i bevægelse” (se kilder) er der ikke altid tale om konkret definerede kriterier som ved f.eks.

Hvem er Danmarks repræsentant i NATO?

Danmarks faste repræsentation ved NATO omfatter DANATO, der er Danmarks politiske repræsentation i NATO og DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation i NATO’s hovedkvarter.
I praksis er der dog tale om en fælles delegation, der arbejder i fælles lokaler i NATO’s hovedkvarter i udkanten af Bruxelles, tæt ved Bruxelles lufthavn i Zaventem.

Rådet er NATO’s vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende under ledelse af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg.
Stats- og regeringscheferne mødes i Rådet til topmøder.
Imellem topmøderne er der hvert år flere møder blandt både alliancens udenrigsministre og forsvarsministre.

Danmark deltager aktivt i NATO-samarbejdet både på den politiske og den militære side.
Det omfatter også samarbejdet med de mange partnerskabslande i Europa, Centralasien, Middelhavsområdet og det bredere Mellemøsten, samt relationerne til tredjelande og troppebidragende lande i andre dele af verden.

Vi besvarer meget gerne henvendelser om vores arbejde og om NATO.God fornøjelse. Med venlig hilsen,

Lone Dencker Wisborg Max A.L.T. Nielsen Ambassadør Chef for DAMIREP : Om os